Med egne ord - Don't Fear the Weird-kortfilmprogram

Med egne ord - Don't Fear the Weird-kortfilmprogram
Vi bryder Hollywood-filteret eftertrykkeligt, når vi viser kortfilmsprogrammet ’Med egne ord’. Det er film produceret af psykiatribrugere og rummer en række hudløst ærlige selvportrætter. Filmene kan opleves gratis i Cinematekets Bio Benjamin, og instruktører/producenter vil også være til stede ved nogle af visningerne, så der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Mere information om de enkelte film følger her på hjemmesiden. Der er gratis entré til filmene, men husk at bestille og afhente billet. PROGRAMMETS KORTFILM: 1) 'Når hele familien bliver ramt' af Loucia Annachanell Charlett Nørgaard "Filmen viser, hvordan hele familien med far, mor og barn rammes, selvom det kun er moren, der er syg. Vi følger hendes kamp, fra hun ikke længere er istand til at tage sig af sit barn, ind i behandlingen og ud på den anden side. Følg med på en stærk, emotionel rejse. 2) 'Sygt gode venner' af Simon Ørskov Pedersen Hvordan reagerer man, når ens bedste ven pludselig bliver indlagt på en lukket afdeling med diagnosen skizofreni? Simons ven Mads fortæller om den skyld og magtesløshed, der ramte ham. Filmen er både rørende og livsbekræftende og viser et venskab, der trods hårde odds, er stærkere 3) 'Tal og kvinder' af Frode Benedikt Nielsen I filmen 'Tal og kvinder' viser Frode, hvordan han tænker, hvordan der viser sig tal over det hele og i alting – også i kvinderne: ”Det vigtigste for mig er tal og kvinder. Min første kone var 19, vi blev gift den 3., og fik en datter, der for altid vil være nummer 1. 43 måneder senere ramlede det hele sammen. Efter 97 dage på lykkepiller blev jeg rask, jeg blev 31 og gift igen. Og min datter er stadig nummer 1. Kan du se sammenhængen i tallene? Velkommen til min verden.” 4) 'Fem små scener om ensomhed' af Terkel Winther Terkel Winthers poetiske, sårbare og humoristiske filmdigt om ensomheden og psykosen. Manglende forståelse og frygt for hvad andre tænker får mange psykisk syge til at lukke sig inde med social angst, isolation og ensomhed. Terkel Winther sætter ord og billeder på psykosen og ensomheden på en rørende, ærlig og poetisk måde. 5) 'NytHår' af Cecilie Schou I 'NytHår' følger vi Cecilies kamp som psykiatrisk patient; hvem er jeg og hvad bliver jeg til, hvis jeg stopper med medicinen? Med megen humor og livsglæde følger vi Cecilies overvejelser omkring alt fra en ny frisure til til et nyt liv.
Danmark, 2017
Dansk tale

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Sindet & Filmen-festival

Sindet & Filmen-festival
Rollen som psykisk syg har altid inspireret filmkunsten. Tænk på den utilregnelige helt fra ’Gøgereden’ og på den forstyrrede femme fatale i ’Betty Blue’. Film er med til at forme vores billede af mennesker med psykisk sygdom – for drama i sindet er også godt drama på det store lærred.

ALSIDIG FESTIVAL

Sindet & Filmen-festivalen Don’t Fear the Weird byder for andet år i træk velkommen til fire dage med fantastiske film, der går på besøg i sindets kringlede kroge. Sammen med filmvisningerne inviterer vi også til en stribe spændende foredrag og events, hvor filmeksperter, psykiatribrugere, forfattere, psykiatere, musikere og stand-up’ere råt for usødet sætter ord på det, vi er bange for at snakke om.

I år har dokumentarfilmen fået en fremtrædende plads i programmet, og der er endnu flere gæster og events at glæde sig til.

FEELGOOD, KLASSIKERE OG ALTERNATIVT CRUISE

Der er norsk feelgood om depression på programmet, når vi åbner festivalen med den underholdende og rørende dokumentarfilm ’Good Girl’ (’Flink Pike’). Instruktør Solveig Melkeraaen sætter her sig selv, sin depression og præstationssamfundet under lup.

Vi forkæler i år med et par af de største filmklassikere, heriblandt ’Gøgereden’ (1975), ’Betty Blue – 37,2 om morgenen’ (1986) og ’Rain Man’ (1988) – tre film, der både har præget deres samtid, filmkunsten og vores syn på sindslidelser. Vi skal undersøge, hvad der gør en klassiker til en klassiker, og hvilke myter filmene har været med til at skabe og udbrede.

Gå heller ikke glip af superfilmnørden og genre-eksperten Nicolas Barbano, når han tager publikum med på et filmcruise gennem galskabens alternative filmhistorie.

GENIAL = GAL?

Skal man være lidt gal for at være genial? Se filmen om den genopdagede og Charlottenborg-aktuelle maler Ovartaci. Gisp med, når den maniske skuespiller Klaus Kinski går i flæsket på den lige så maniske instruktør Werner Herzog – i kunstens tjeneste. Vi besøger også et kunstnerisk musisk hjørne i form af musikgeniet Daniel Johnston og undersøger den skæve psykes ejendommelige evne til at frembringe storslået og original kunst.

NÅR VIRKELIGHEDEN TRUMFER HOLLYWOOD

Vi har en suveræn kultur herhjemme, når det gælder om at lave nuancerede og tankevækkende film med psykiske temaer. Mød Niels Malmros, når han introducerer sin meget personlige film ’Sorg og glæde’, og mød nogle af Danmark upcoming instruktører: Ester Wellejus og Alexander Lind. Få en snak med dem om, hvad der gør en skæv psyke inspirerende i forhold til det at lave film.

Vi bryder også Hollywood-filteret, når vi viser vores eget upolerede kortfilmsprogram ’Med egne ord’. Det er film produceret af psykiatribrugere og rummer en række hudløst ærlige selvportrætter. Filmene kan opleves gratis i Cinematekets Bio Benjamin, og instruktører/producenter vil også være til stede ved nogle af visningerne, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

GO WEIRD
Litteraturen bugner i disse år af hæsblæsende, meget personlige skildringer af psykiske krisetilstande. Vi har i samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof inviteret forfatterne Thomas Korsgaard (’Hvis der skulle komme et menneske forbi’), Iben Konradi Brodersen ('Piger kan leve længe måske for evigt') og Sara Engell (’21 måder at dø’ og ’Fuglene’) til at læse op og fortælle om deres mål med at fortælle om det helt, helt nære.

Et af festivalens formål er at fejre den stigende repræsentation af psykisk sårbarhed og psykisk sygdom i populærkultur. Vi ser det som en stigende anerkendelse af, at psykisk sygdom og psykisk sårbarhed ikke er noget fra en fremmed planet, men hverdag for individer, venner, familier og arbejdspladser – og dermed noget, vi alle sammen bør tale mere om. Festivalen er lavet i samarbejde med PsykInfo Region H og Outsideren med støtte fra Lindhardt & Ringhof.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Caroline Osander, daglig leder / PsykInfo Region H
Camilla Kragh Fruensgaard, daglig leder / Outsideren
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 3-5 år, november (1)

25.11.2017Mis med de blå øjne går ud i verden for at finde landet med de mange mus. På sin færd møder den mange små forhindringer. Den hjælper også kattene med de gule øjne, selv om de først ikke vil vide af...

Børnebiffen 5-7 år, november

25.11.2017Dokumentarserien "Mig og min familie" portrætterer danske børn i alderen fem til syv år, som på den ene eller anden måde adskiller sig fra normen. Villads har to mødre, mor og Rikke. Men selv om...

NAFF præsenterer: Løbefilm #2 The Unknown Runner

25.11.2017Se, hvordan det hele startede for en af verdens bedste løbere. "The Unknown Runner" er en historie om Geoffrey Kipsangs, den kenyanske langdistanceløber, vej mod løbekarrieren, der ikke blot bød på...

Den røde skildpadde

25.11.2017En skibbruden mand på en øde ø forsøger desperat at undslippe, indtil han en dag møder en mærkelig rød skildpadde, som kommer til at ændre hans liv. En besnærende poetisk og dialogløs animationsfil...

Sea Gypsies: The Far Side Of The World

25.11.2017Velkommen ombord på en hensynsløs ekspedition til Antarktis på en håndbygget sigøjner-båd med en broget besætning med en blandet erfaring for verdenshavene. Sagt anderledes, en gruppe hipstere med...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412