Jurassic Park

Jurassic Park
De to dinosaurus-eksperter Dr. Grant (Sam Neill) og Dr. Sattler (Laura Dern) bliver af den excentriske mangemilliardær John Hammond (Richard Attenborough) lokket væk fra deres udgravning i Montana og fløjet til Costa Rica for at give en ekspertvurdering af Hammonds nye ’zoo’, Jurassic Park, hvor dinosaurer igen er blevet bragt til live igennem højteknologisk dna-kloning. Men hvad der starter som en frydefuld køretur blandt de majestætiske fortidsdyr ender selvfølgelig i blodigt kaos – bl.a. fordi en glubsk T-Rex er på fri fod – i Spielbergs teksturtunge og hæsblæsende dino-blockbuster, hvis storhed i høj grad skyldes John Williams’ ’larger-than-life’-score.
Medvirkende: Sam Neill, Laura Dern, Jeff Goldblum
Instruktør: Steven Spielberg
USA, 1993
DCP, 127 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Spielberg & Williams

Spielberg & Williams
Det er svært at sige Leone uden at sige Morricone, Burton uden at sige Elfman, Cronenberg uden at sige Shore, Hitchcock uden at sige Herrmann – og ikke mindst at tale om Steven Spielberg uden at nævne John Williams. Spielberg (f. 1946) og Williams’ (f. 1932) frugtbare filmmakkerskab har efterhånden rundet de 43 år og har budt på en perlerække af ikoniske film med lige så ikoniske scores.

Men det startede knap så episk i 1972, hvor den kun 25-årige og ekstremt ambitiøse Spielberg – efter at have forelsket sig i Williams’ americana-soundtrack til Steve McQueen-filmen ’The Reivers’ fra 1969 – inviterede den 14 år ældre og allerede etablerede filmkomponist på en fin middag i Beverly Hills for at høre, om han ikke ville stå for musikken til hans kommende roadmovie ’The Sugarland Express’. Efter at være blevet overbevist af supernørdens smittende entusiasme, takkede Williams ja. Og resten er, som man siger, historie.

Alle på nær to af Spielbergs spillefilm har musik signeret af Williams, der med sine orkestrale superkompositioner med senromantisk inspiration under Hollywoods flirt med den moderne pop- og rockmusik i 60’erne og 70’erne kan ses som lidt af en klassicist – en moderne pendant til Max Steiner, der stod bag nogle af de største scores fra Hollywoods guldalder i 30’erne og 40’erne.

Williams’ musik har til hensigt at bevæge og forføre, at supplere billederne og give den fylde, hvad enten den dyrker det mere subtile (’Schindlers liste’) eller det grandiøse (’Jurassic Park’). Og selvom Williams igennem sin lange karriere må siges at være utrolig alsidig – i Spielbergs egne ord ”en kamæleon af en komponist” – har hans bedste filmmusik et så melodisk overskud og krystalklart udtryk, at den formår at føre os dybere ind i de fascinerende billeduniverser og give dem en ofte uhørt filmisk gennemslagskraft.

Hvad enten det er i en hitchcock’sk haj-thriller som ’Dødens gab’, en sentimental sci-fi-fabel som ’E.T.’, en bombastisk eventyrfilm som ’Jagten på den forsvundne skat’ eller et bundseriøst historisk drama som ’Solens rige’ formår Williams’ musik at give Spielbergs billeder en musikalsk energi, der brænder sig fast i bevidstheden.

Sensommeren i Cinemateket står i retro-blockbusterens tegn, når vi blænder op for syv af Spielberg & Williams-makkerskabets allerbedste film – alle fra deres glansperiode fra 1975 til 1993, hvor de havde kurs mod stjernerne i flere henseender.

Bjørn Juul Andersen, programmedarbejder / Cinemateket
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?

Dagens film

/Cinemateket

Dommen i Nürnberg - med introduktion af Jacob Wendt Jensen

24.09.2017'Dommen i Nürnberg' var en sensation i 1961. Det var den første film, der omhandlede retssagerne mod Nazi-krigsforbrydere. Det er et fortvivlende emne, men det er en film, som stadig fanger tilskue...

Ærens vej

24.09.2017Krigens vanvid er næppe beskrevet mere virkningsfuldt end i Kubricks 'Ærens vej', hvilket ikke mindst skyldes instruktørens nøgterne behandling af det ubegribeligt grusomme. Oberst Dax (Kirk Dougla...

Johannes V. Jensen og Thit Jensen - to portrætfilm - NB: introduktion aflyst

26.09.2017'Forfatteren Johannes V. Jensen' består af sjældne optagelser af Johannes V. Jensen i sit hjem i København, ved stendyssen Mor Gribs Hule i Grib Skov sammen med børnebørnene og ved sommerhuset i Ti...

Miss Kiet's Children

26.09.2017’Miss Kiet’s Children’ følger gennem et år dagligdagen i en hollandsk skoleklasse for flygtningebørn. Børn fra bl.a. Syrien og Irak ankommer til en helt ny hverdag og et sprog, de endnu ikke forst...

Koyaanisqatsi-koncert med bandet We Stood Like Kings

26.09.2017'Koyaanisqatsi' var instruktøren Godfrey Reggios debut og den første film i QATSI-trilogien. Dokumentaren har spillefilmslængde og blev optaget over syv år - fra 1975 til 1982 - i et forsøg på at s...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412