Mød musikeren Wangel / gratis arrangement i Asta Bar

Mød musikeren Wangel / gratis arrangement i Asta Bar
Som optakt til filmen ’The Devil & Daniel Johnston’, som vi viser den 14. september kl. 21.30, fortæller musikeren Wangel kl. 20.30 i Asta Bar, hvordan livets op- og nedture har givet ham modet til at turde springe ud i det og udleve drømmen som musiker.

Mød musikeren Wangel

Mød musikeren Wangel
Instruktør:
Mange kender hans forførende musik, skabt under musikernavnet Wangel. Men de færreste ved, at Peter Wangel bruger sin bipolare diagnose til at skabe personlig og ærlig musik. Publikum skal da heller ikke snydes for et par numre undervejs – blandt andet fra Wangels seneste udgivelse, ’Reason’. Det foregår i Asta Bar, og der er gratis entré.
45 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Sindet & Filmen-festival

Sindet & Filmen-festival
Rollen som psykisk syg har altid inspireret filmkunsten. Tænk på den utilregnelige helt fra ’Gøgereden’ og på den forstyrrede femme fatale i ’Betty Blue’. Film er med til at forme vores billede af mennesker med psykisk sygdom – for drama i sindet er også godt drama på det store lærred.

ALSIDIG FESTIVAL

Sindet & Filmen-festivalen Don’t Fear the Weird byder for andet år i træk velkommen til fire dage med fantastiske film, der går på besøg i sindets kringlede kroge. Sammen med filmvisningerne inviterer vi også til en stribe spændende foredrag og events, hvor filmeksperter, psykiatribrugere, forfattere, psykiatere, musikere og stand-up’ere råt for usødet sætter ord på det, vi er bange for at snakke om.

I år har dokumentarfilmen fået en fremtrædende plads i programmet, og der er endnu flere gæster og events at glæde sig til.

FEELGOOD, KLASSIKERE OG ALTERNATIVT CRUISE

Der er norsk feelgood om depression på programmet, når vi åbner festivalen med den underholdende og rørende dokumentarfilm ’Good Girl’ (’Flink Pike’). Instruktør Solveig Melkeraaen sætter her sig selv, sin depression og præstationssamfundet under lup.

Vi forkæler i år med et par af de største filmklassikere, heriblandt ’Gøgereden’ (1975), ’Betty Blue – 37,2 om morgenen’ (1986) og ’Rain Man’ (1988) – tre film, der både har præget deres samtid, filmkunsten og vores syn på sindslidelser. Vi skal undersøge, hvad der gør en klassiker til en klassiker, og hvilke myter filmene har været med til at skabe og udbrede.

Gå heller ikke glip af superfilmnørden og genre-eksperten Nicolas Barbano, når han tager publikum med på et filmcruise gennem galskabens alternative filmhistorie.

GENIAL = GAL?

Skal man være lidt gal for at være genial? Se filmen om den genopdagede og Charlottenborg-aktuelle maler Ovartaci. Gisp med, når den maniske skuespiller Klaus Kinski går i flæsket på den lige så maniske instruktør Werner Herzog – i kunstens tjeneste. Vi besøger også et kunstnerisk musisk hjørne i form af musikgeniet Daniel Johnston og undersøger den skæve psykes ejendommelige evne til at frembringe storslået og original kunst.

NÅR VIRKELIGHEDEN TRUMFER HOLLYWOOD

Vi har en suveræn kultur herhjemme, når det gælder om at lave nuancerede og tankevækkende film med psykiske temaer. Mød Niels Malmros, når han introducerer sin meget personlige film ’Sorg og glæde’, og mød nogle af Danmark upcoming instruktører: Ester Wellejus og Alexander Lind. Få en snak med dem om, hvad der gør en skæv psyke inspirerende i forhold til det at lave film.

Vi bryder også Hollywood-filteret, når vi viser vores eget upolerede kortfilmsprogram ’Med egne ord’. Det er film produceret af psykiatribrugere og rummer en række hudløst ærlige selvportrætter. Filmene kan opleves gratis i Cinematekets Bio Benjamin, og instruktører/producenter vil også være til stede ved nogle af visningerne, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

GO WEIRD
Litteraturen bugner i disse år af hæsblæsende, meget personlige skildringer af psykiske krisetilstande. Vi har i samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof inviteret forfatterne Thomas Korsgaard (’Hvis der skulle komme et menneske forbi’), Iben Konradi Brodersen ('Piger kan leve længe måske for evigt') og Sara Engell (’21 måder at dø’ og ’Fuglene’) til at læse op og fortælle om deres mål med at fortælle om det helt, helt nære.

Et af festivalens formål er at fejre den stigende repræsentation af psykisk sårbarhed og psykisk sygdom i populærkultur. Vi ser det som en stigende anerkendelse af, at psykisk sygdom og psykisk sårbarhed ikke er noget fra en fremmed planet, men hverdag for individer, venner, familier og arbejdspladser – og dermed noget, vi alle sammen bør tale mere om. Festivalen er lavet i samarbejde med PsykInfo Region H og Outsideren med støtte fra Lindhardt & Ringhof.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Caroline Osander, daglig leder / PsykInfo Region H
Camilla Kragh Fruensgaard, daglig leder / Outsideren
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 3-5 år, november (1)

25.11.2017Mis med de blå øjne går ud i verden for at finde landet med de mange mus. På sin færd møder den mange små forhindringer. Den hjælper også kattene med de gule øjne, selv om de først ikke vil vide af...

Børnebiffen 5-7 år, november

25.11.2017Dokumentarserien "Mig og min familie" portrætterer danske børn i alderen fem til syv år, som på den ene eller anden måde adskiller sig fra normen. Villads har to mødre, mor og Rikke. Men selv om...

NAFF præsenterer: Løbefilm #2 The Unknown Runner

25.11.2017Se, hvordan det hele startede for en af verdens bedste løbere. "The Unknown Runner" er en historie om Geoffrey Kipsangs, den kenyanske langdistanceløber, vej mod løbekarrieren, der ikke blot bød på...

Den røde skildpadde

25.11.2017En skibbruden mand på en øde ø forsøger desperat at undslippe, indtil han en dag møder en mærkelig rød skildpadde, som kommer til at ændre hans liv. En besnærende poetisk og dialogløs animationsfil...

Sea Gypsies: The Far Side Of The World

25.11.2017Velkommen ombord på en hensynsløs ekspedition til Antarktis på en håndbygget sigøjner-båd med en broget besætning med en blandet erfaring for verdenshavene. Sagt anderledes, en gruppe hipstere med...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412