Dum Spiro Spero + Kino Otok - med instruktørbesøg og reception

Dum Spiro Spero + Kino Otok - med instruktørbesøg og reception
To mellemlange dokumentar-perler: ’Kino Otok’ - Islands of Forgotten Cinemas’ er en poetisk dokumentar om de mange biografer og den rige filmkultur, der engang eksisterede på De Dalmatinske Øer ud for Kroatiens kyst. ’Dum Spiro Spero’ er latin og betyder ”så længe jeg ånder, håber jeg”. Den kroatiske forfatter Pero Kvesic (født 1950), der lider af store vejrtrækningsproblemer, introducerer med stor humor i denne videodagbog tilskueren til den verden, han snart må sige farvel til. Besøg af ’Dum Spiro Spero’-instruktøren Pero Jvesic og efterfølgende reception i Asta Bar. Reseverede billetter skal afhentes senest den 12. november.
min. 45 Min.

Dum Spiro Spero

Dum Spiro Spero
Instruktør: Pero Kvesic
Dum Spiro Spero er latin og betyder ”så længe jeg ånder, håber jeg”. Den kroatiske forfatter Pero Kvesic (født 1950), der lider af store vejrtrækningsproblemer, introducerer i denne videodagbog tilskueren til den verden, han snart må sige farvel til. Med stor humor og uden sentimentalitet kommenterer han på sin situation, sine familiemedlemmer og sin gamle hund, der også skranter. I en sekvens trisser Kvesic rundt i sit hus og filosoferer over, hvad der vil være den mest smertefrie og den mest praktiske form for selvmord. Charmerende, hjertevarm og en stor publikumssucces i hjemlandet Kroatien.
Kroatien, 2016
DCP, 52 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Kino Otok - Islands of Forgotten Cinemas

Kino Otok - Islands of Forgotten Cinemas
Instruktør: Ivan Ramljak
En poetisk dokumentar om de mange biografer og den rige filmkultur, der engang eksisterede på de dalmatinske øer ud for Kroatiens kyst. En række ældre mennesker og tidligere operatører fortæller off-screen levende og engageret om deres ungdoms biografoplevelser, som også omfattede de danske ’sengekants-film’, mens vi følger de nuværende aktiviteter i de tidligere biografbygninger, der er omdannet til fitnesscentre, skydehaller eller øvelokaler for kor og messingorkestre.
Kroatien, 2016
DCP, 35 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: East by Southeast

East by Southeast
Kommunismens æra er stadig en vigtig inspirationskilde for de øst- og centraleuropæiske filminstruktører, som det på meget forskellig vis fremgår af årets East by Southeast-festival. Både den farverige slovakiske komedie ’The Teacher’ og den intense polske thriller ’I’m a Killer’ er optaget af muligheden for at udøve civil ulydighed under kommunismen.

’I’m a Killer’ foregår i 1970’ernes Polen og er en skarp analyse af en person, der mister den sidste rest af menneskelig værdighed under et totalitært styre. Også ’The Art of Loving’, en biopic om den legendariske polske sexolog, Michalina Wislocka, udspiller sig før Jerntæppets fald. Vi præsenterer desuden ungarske Ferenc Töröks ’1945’, der var en af de bedst anmeldte film på årets filmfestival i Berlin. Filmen foregår i 1945, men har en tydelig parallel til den voksende nationalisme i den nuværende ungarske samfund.

I den imponerende række af fremragende nye georgiske film er kaki-klædte mænd med maskinpistoler omkring en ramponeret jeep på en bjergvej et genkommende motiv. Men i Mariam Khatchvanis ’Dede’ udkæmpes krigen ikke mellem nationer eller ideologier men mellem kvinder og mænd – tradition og modernitet.

East by Southeast blænder også op for en række fremragende film, der udspiller sig i nutidens Central- og Østeuropa. Det politiske afspejler sig i den private i ungarske ’The Citizen’, der med en hjertevarm historie og fine skuespilpræstationer sætter ansigter på den anonyme ’flygtningebølge’, mens tjekkiske ’Ice Mother’ hylder fællesskab og solidaritet i lyset af tidens narcissisme og jagt på rigdom.

East by Southeast får besøg af en række Central- og østeuropæiske instruktører og skuespillere. Festivalen åbner filmgrænserne den 9. november med Agnieszka Hollands forrygende og flot fotograferede øko-thriller ’Spoor’, der var i hovedkonkurrence på årets filmfestival i Berlin og hermed får danmarkspremiere. Filmen er også Månedens Film i Cinemateket i december.

East by Southeast er realiseret i samarbejde med goEast-festivalen i Wiesbaden, med støtte fra især Polens, Tjekkiets, Ungarns og Slovakiets ambassader. Billetter til festivalen skal afhentes to dage før den pågældende forestilling.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?

Dagens film

/Cinemateket

Marnie

21.11.2017Titelpersonen er en seksuelt frigid kleptoman og som sådan et psykoanalytisk tilfælde. "Me Jane - you Freud!" som Marnie (Tippi Hedren) på et tidspunkt bemærker til sin tilbeder og arbejdsgiver, Ma...

Åbningsfilm: Dirtbag

21.11.2017Fred Beckey er kendt som den originale amerikanske ‘dirtbag’-klatrer. Hans navn har været forbundet med mystik, beundring og forundring siden 40’erne, og hans utallige første stigninger gør ham til...

The Citizen - med instruktørbesøg og reception

21.11.2017Den 56-årige afrikanske immigrant Wilson Ugabe bliver i Budapest den ene dag udnævnt til ’Månedens medarbejder’ og den næste udsat for forskelsbehandling og racisme. Under forberedelserne til den u...

NAFF præsenterer: MTB-film på det store lærred

21.11.2017Manden bag filmen er Jakob Carlsen, der har produceret en kort inspirerende film - "Trailbuilder", der handler om en mand fra Jylland, som laver trails til mountainbikes. Filmen portrætterer en god...

Den røde skildpadde

21.11.2017En skibbruden mand på en øde ø forsøger desperat at undslippe, indtil han en dag møder en mærkelig rød skildpadde, som kommer til at ændre hans liv. En besnærende poetisk og dialogløs animationsfil...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412