Boris Vian + Ivan Malinovski / to digterportrætter

Boris Vian + Ivan Malinovski / to digterportrætter
Palle Mikkelborgs melankolske trompet sætter stemningen i to korte film. I ’Boris Vian – Erik Mørk’ (29 min.) fortæller Erik Mørk om den franske surrealists liv og kunst, og ‘Ord er et mord uden M – Ivan Malinovski’ (35 min.) er en collage af Malinovskis intense strofer tilsat Dea Trier Mørch og Troels Triers visuelle collager. Mød filmenes klipper Rolf Andersen den 21. oktober.

Ord er et mord uden M - Ivan Malinovski

Ord er et mord uden M - Ivan Malinovski
Instruktør: Annett Wolf
‘Ord er et mord uden M – Ivan Malinovski’ er en collage af Malinovskis intense strofer tilsat Dea Trier Mørch og Troels Triers visuelle collager.

Den er en del af en trilogi, hvor danske kunstere skulle medvirke til at fortælle deres egen historie. Trilogien opmaffede tre, der er forblevet giganter i dansk kulturliv: Benny Andersen, Jens August Schade og Ivan Malinovski – tre vidt forskellige personligheder. Udsendelserne var produktionsmæssigt specielle, i den forstand at Wolf i sin stræben efter autenticitet havde et tæt samarbejde med de tre i klippefasen.
Medvirkende: Ivan Malinowski
Danmark, 1972
ProRes File, 35 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Boris Vian - Erik Mørk

Boris Vian - Erik Mørk
Instruktør: Annett Wolf
Annett Wolf opdagede Boris Vian i 1966, mens hun arbejdede i Frankrig på ’Marcel Marceau – en mimikers verden’. Hun faldt for Vians mørke og humoristiske værker, specielt hans roman ’Dagenes skum’ og den antimilitaristiske sang ’Desertøren’. Det blev vitalt for Annett Wolf at gøre det danske publikum opmærksomme på Vians intense, kaleidoskopiske univers.

’Boris Vian – Erik Mørk’ havde premiere på Danmarks Radio i januar 1969, og det sprænger alle rammer.
Den 30 minutter lange film er hverken dokumentar eller et profilportræt, men et visuelt essay, der kombinerer eksperimenterende fortælleformer, teater og sange. Det bliver understreget af Palle Mikkelborgs originale score og arrangementer af Vians sange. Erik Mørk – der mestrede flydende fransk – fremfører dem med panache og kolossal intensitet.

Annett Wolf interviewede senere Boris Vians enke, Ursula, og optog Serge Reggianis optræden med Vian-sange, der blev del af Wolfs ’Tid Til at Leve’ fra 1974 – en dokumentar om franske viser i tre dele.
Medvirkende: Erik Mørk
Danmark, 1969
ProRes File, 29 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Annett Wolf

Annett Wolf
Hun har levet blandt vilde ulve, formel 1-racerkørere og sorte bandemedlemmer i Los Angeles. Hun stod for de første farveoptagelser vist på dansk fjernsyn, interviewede som den sidste Elvis Presley og har nærmest egenhændigt defineret ’making of’-dokumentargenren. Og ikke mindst har hun skabt en lang række intense og ofte afslørende kunstnerportrætter.

I hendes selskab lader stjernerne paraderne falde: Jacques Brel ser hende dybt i øjnene, Alfred Hitchcock flirter hæmningsløst gennem et helt interview. Og nyligt afdøde Jerry Lewis skræller sig selv på randen af træthedskollaps – alt sammen for rullende kamera.

Navnet er Annett Wolf.

I 2016 – året hun fyldte 80 år – præsenterede Cinematheque Française en retrospektiv kavalkade af hendes værker (lige i hælene på en Martin Scorsese-ditto), og den 21. oktober er der danmarkspremiere på en helt ny dokumentarfilm ikke af, men om Annett Wolf. Vi glæder os til at vise den og naturligvis introducere publikum for både Annett Wolf og manden bag Cinematheque Françaises retrospektiv og den nye film, Damien Bertrand.

Er den kunstneriske anerkendelse kommet sent, vil Annett Wolfs navn alligevel klinge velkendt for mange, der så fjernsyn i årene 1962-77. Wolf lavede dengang programmer for Danmarks Radio om jazzmusikere, skuespillere, digtere mm., men udfordrede så sig selv ved at blive selvstændig dokumentarist i Hollywood. Med frækhed, grundig research, kvindelig charme og en fænomenal sans for at afkode skuespillere og instruktører vandt hun tillid hos store og små i branchen.

Den franske kritiker Jacques Mandelbaum kalder hende i en rosende artikel i Le Monde for en téléaste, en tv-kunstner. Men med dette håndplukkede udvalg af film vil vi rykke vurderingen en tak opad. Kreativ, kræsen, visionær og vild: Annett Wolf er en kunstner, der fortjener bred og stor anerkendelse. Punktum.

På parkmuseerne.dk kan du læse mere om efterårets store fokus på portrætter gennem både talks og udstillinger.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Christian Rantsén, filmformidler
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 3-5 år, november (2)

22.11.2017Rita og Krokodille skal ud at samle kastanjer i skoven. Rita formaner Krokodille om at blive på stien, så han ikke farer vild. Da Rita ser et helt tæppe af glitrende kastanjer, glemmer hun alt om s...

Børnebiffen 4-6 år, november

22.11.2017Elsa har svært ved at falde i søvn. Heldigvis har hun tøjdyr, der kan fortælle en masse spændende historier. Harry Hamster fortæller historien om dengang, da han var verdens største detektiv og opk...

NAFF præsenterer: Løbefilm på det store lærred #1

22.11.2017"The Hard Way" er en opløftende og rørende historie om menneskets evne og drive til fortsat at gøre det, de elsker selv sent i livet. Bob Hayes på 89 år løber næsten hver eneste dag. Når han ikke l...

NAFF præsenterer: Løbefilm #2 The Unknown Runner

22.11.2017Se, hvordan det hele startede for en af verdens bedste løbere. "The Unknown Runner" er en historie om Geoffrey Kipsangs, den kenyanske langdistanceløber, vej mod løbekarrieren, der ikke blot bød på...

Den røde skildpadde

22.11.2017En skibbruden mand på en øde ø forsøger desperat at undslippe, indtil han en dag møder en mærkelig rød skildpadde, som kommer til at ændre hans liv. En besnærende poetisk og dialogløs animationsfil...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412