A Brighter Summer Day - med taiwanesisk middag i pausen

A Brighter Summer Day - med taiwanesisk middag i pausen
Kom med til Taiwan med alle sanser stimuleret, når vi den 13. januar vises filmen 'A Brighter Summer Day' med taiwanesisk to-retters middag i Restaurant SULT i pausen. Menu: Vegetar-dumplings med dip samt Gua Bai med stegt svinekød, bønnespirer, sesam og syltede agurker. Billetpris: 195/165 kr. (kun køb, ingen reservation). Af hensyn til køkkenet er fristen den 6. januar.

A Brighter Summer Day

/Guling jie shaonian sha ren shijian

A Brighter Summer Day
Instruktør: Edward Yang
’A Brighter Summer Day’ henter sin titel fra et Elvis-omkvæd og er måske den mest umiddelbart tilgængelige af Yangs film. Den udspiller sig i Taiwan i begyndelsen af 1960’erne. Teenagedrengen Si’r føler sig fremmedgjort i forhold til det omgivende samfund og er fuld af mistillid til verden. Sammen med sine venner i Little Park Gang bruger han tiden på at lytte til amerikansk rock’n’roll og flirte med katastrofen i kampe med en rivaliserende bande.

Det bliver ikke bedre, da den håbløst romantiske Si’r forelsker sig i den tidligere bandeleders kæreste, Ming. ’A Brighter Summer Day’ er et foruroligende og følelsesmæssigt meget engagerende portræt af en kultur i krise, hvilket Si’r og hans venner bliver symptomer på. Den anerkendte amerikanske filmkritiker Jonathan Rosenbaum har kaldt ’A Brighter Summer Day’ for en af 1990’ernes mest facetterede film og den bedste taiwanesiske film nogensinde.
Medvirkende: Chen Chang, Lisa Yang, Guozhu Zhang, Elaine Jin
Originaltitel: Guling jie shaonian sha ren shijian
Taiwan, 1991
DCP, 240 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Edward Yang

Edward Yang
På trods af at taiwanesiske Edward Yangs film nærmest er museale sjældenheder, har instruktørens filmhistoriske status været støt voksende – og det samme har hans fanskare. Han er blevet hædret med et utal af priser, blandt andet instruktørprisen i Cannes for hans nok mest hyldede film, det tre timer lange drama ’Yi Yi - Familiedrømme’.

Edward Yang (1947-2007) var sammen med instruktørkollegaerne Hou Hsiao-hsien og Tsai Ming-liang frontløber for den taiwanesiske nybølge. Et fællestema i Yangs film er den gamle verdens værdier og normer kontra moderniseringens kompromisløse indhug i traditionerne. Yangs karakterer har vanskeligt ved at navigere i dette kulturelle krydsfelt og føler sig ofte handlingslammede. Som en af karaktererne i ’A Confucian Confusion’ siger: ”Det er en svær tid for følelser”.

Efter at have boet i USA nogle år flyttede Yang i 1981 tilbage til sin barndoms Taipei, der skulle komme til at danne ramme om næsten alle hans film. Året efter instruerede han en fjerdedel af antologifilmen ’In Our Time’, og i 1983 spillefilmdebuterede han med ’That Day on the Beach’.

Hvor de fleste instruktører betoner tempo og handlingsfremdrift, er den kontemplative ro, pauserne og mellemrummene i fokus hos Yang. Han har et usædvanligt blik for livets parenteser. Ifølge Yang er det netop i disse ’tidslommer’, at vi kan få et glimt af det væsentlige i tilværelsen.

Samtidig er hans film præget af markante afvigelser fra konventionel klipning. I de fleste film anvendes klipningen til at fremme tilskuerens identifikation med de fiktive karakterer, men hos Yang er det modsatte tilfældet. Noget så almindeligt som reaktionsbilleder ses meget sjældent i hans film.

Serien er blevet til i samarbejde med Taipei Representative Office.

Jesper Andersen, programredaktør, Cinemateket
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?

Dagens film

/Cinemateket

Western

23.01.2018’Min far Toni Erdmann’-instruktøren Maren Ade har produceret, og der er mange lighedspunkter mellem sidste års overraskende filmhit (’Toni Erdmann’ solgte 100.000 billetter i Danmark!) og Valeska G...

Poirot-aften: ABC mordene - med cocktails

23.01.2018Der er langt fra Christies mørke og disede litterære forlæg til denne kuriositet af en filmatisering, der er mere gakket detektivkomedie end hårdkogt murder mystery. Men man forlader salen med et s...

Skyggernes hær

23.01.2018Efter at have fuldendt denne filmiske kraftpræstation som et sidste epos i sin krigstrilogi, udbrød Jean-Pierre Melville med et lettelsens suk: "Nu har jeg sagt alt, hvad jeg har at sige om 2. verd...

Børnebiffen 4-6 år, januar

24.01.2018Lili børster tænder. Det kan hun nemlig sagtens selv. Hun lukker sig inde på badeværelset med Vovvov, og så går hun ellers i krig. Der skal tandpasta på, der skal børstes grundigt og der skal skyll...

Børnebiffen 3-5 år (2), januar

24.01.2018En fugl, et blad og en ræv er omdrejningspunktet for den tyske animationsfilm 'Den lille fugl og bladet', hvor fugl jager blad, og ræv jager fugl.
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412