I Kosmorama #237 bliver den mellemøstlige film sat under lup af 13 danske og internationale skribenter, herunder en række filmforskere fra Mellemøsten.
Man kan bl.a. læse om tyrkisk films mange ’faldne kvinder’ og auteurs som Amos Gitai og Nuri Bilge Ceylan. Religionens rolle i egyptisk og israelsk film bliver diskuteret indgående, og man kan læse om tendenser og højdepunkter i syrisk og egyptisk filmhistorie. Og filmmediets socialpolitiske dimension fremgår ikke mindst af artiklerne om iransk film og undersøgende videodokumentarisme.
Nummerets sidste tre artikler beskæftiger sig med forskellige typer af vestlige film om Mellemøsten. Først dissekeres det orientalistiske blik gennem analyser af filmene ’Aladdin’ og ’Kingdom of Heaven’, og slutteligt beretter en dansk filmmager om sine oplevelser på hemmelig optagelse i Syrien.
Indhold (tre af artiklerne findes i en engelsk pdf-version, resten kan ikke læses her):
Viola Shafik
Fra mavedanserinder til moralsk snerpethed
Egyptisk film kort fortalt
Ehab Galal
Religion i egyptiske spillefilm
En personlig og moralsk vejviser
Nitzan Ben-Shaul
Interetniske spændinger i en belejret nation
Israelsk films fremstilling af forholdet mellem ashkenazi- og mizrahi-jøder siden 1950'erne
Englesk oversættelse af artiklen: Israeli Cinema (pdf)
Carl Nørrested
Israelsk films enfant terrible
Et portræt af instruktøren Amos Gitai
Khaled Ramadan
Samfundets kronikører
Undersøgende videokunst og eksperimenterende dokumentarfilm i vækst i Mellemøsten
Rasha Salti
Kritiske statsborgere
Nogle markante paradokser i den syriske filmkunst og filmkultur
Engelsk oversættelse af artiklen: Critical Nationals (pdf)
Eric Egan
Den sofistikerede filmguerilla
25 års iransk filmhistorie set i Third Cinema-perspektiv
Serazer Pekerman
Den farlige seksualitet
Kvindebilleder i tyrkisk film
Thure Munkholm
Romantiske klimaforandringer
En indføring i Nuri Bilge Ceylans billedskønne, melankolske og listigt selvironiske film
Maja Rudloff
It’s barbaric, but hey, it’s home
Disneys Aladdin – uskyldig underholdning eller orientalistisk stereotypi?
Hamid Dabashi
Korsfarere før og nu
Fiktion og fakta i Ridley Scotts Kingdom of Heaven
Engelsk oversættelse af artiklen: Crusaders Past and Present (pdf)
Camilla Magid
Kvinder i hammam
På dokumentaroptagelse i Syrien