Tilbage til 60'erne i Cinemateket

Jørgen Leth er indbegrebet af 60’ernes coolness, lethed og legende attitude. Dette indrammes i den nye bog ’Kunsten at gå på gaden’ af forfatter Lars Movin. Mød dem begge i Cinemateket den 13. september.

JLeth

Vi skruer den 13. september tiden 50 år tilbage i anledning af, at Jørgen Leths 60'er-tekster netop er udkommet. I den anledning vil Jørgen Leth og Lars Movin, der netop har udgivet "Kunsten at gå på gaden" mødes i Cinemateket til en diskussion af livet i 60'erne og den danske kunstscene.

De to vil også berøre temaerne i Henning Carlsens centrale 60’er-film ”Dilemma”, inden Henning Carlsen selv vil introducere filmen, der bliver vist i anledning af 50-året for premieren.

Læs mere om arrangementet torsdag den 13. september kl. 17 i Asta Bar her .

Dilemma

En ung englænder – Toby Hood – er kommet til Sydafrika for at overtage ledelsen af et stort engelsk forlags Johannesburg-filial. Hans forhåndskendskab til sydafrikanske forhold er overfladisk og forretningsorienteret. Men efterhånden kommer han ind i den hvide overklasses selskabsverden.

I et interview foretaget af Jørgen Leth ved premieren i 1962 fortalte Carlsen, hvorfor han under en Sydafrika-rejse valgte at bruge Nadine Gordimers roman ‘World of Strangers’ som afsæt: “Jeg var sammen med masser af mennesker, som må hade mig i dag. Jeg følte denne bogs sandhed på min hud. Jeg kendte en Anna Loew, en Cecil Alexander, en Sam, en Steve”.



 

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Fakta

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412