6. februar 2012
Se dokumentar om filmkomponisten Krysztof Komeda i Den Sorte Diamant og oplev stjernepianisten Leszek Mozdzer fortolke Komedas værker. Medlemmer af Cinemateket kan købe billetter til særpris.
Den Sorte Diamant dedikerer lørdag den 11. februar aftenen til jazzpianisten, filmkomponisten og lægen Krysztof Komeda med dokumentaren ”A Soundtrack For A Life”. Filmen af Claudia Buthenhoff-Duffy fortæller historien om den internationalt anerkendte filmkomponists eget liv gennem hans betydelige bidrag til filmmusikken.
Som filmkomponist opnåede Komeda international anerkendelse og som jazzpianist havde han kultstatus i hjemlandet Polen. Komeda skrev blandt andet musikken til Roman Polanskis ”Rosemary’s Baby”, samt danske Henning Carlsens ”Sult”. I alt skrev Komeda musikken til mere end 60 film og var en central figur på den europæiske jazzscene, inden hans tragiske død som 47-årig.
Efter filmen er der koncert med den polske superpianist Leszek Mozder, der er en stjerne i europæisk jazz. Mozdzer har blandt andet arbejdet sammen med ledende polske solister som Tomasz Stanko (der spillede med i Komedas kvartet i 60’erne) og violinisten Michal Urbaniak. Leszek Mozdzer spiller et solosæt, der er dedikeret til Komedas musik.
Som medlem af Cinemateket kan man få 20% rabat på billetter.
Læs mere på Den Sorte Diamants hjemmeside.