I dagene 8.-18. december rykkede fonden GoodPlanet, der har miljøbevidsthed som fokus og fotografen Yann Arthus-Bertrand som leder, ind i Cinemateket i forbindelse med klimatopmødet i København. Og den 14. december fik de besøg af Al Gore.
Arrangementet var gratis og selve seancen foregik i Bio Carl, men blev også live transmitteret til Bio Asta, for at så mange som muligt kunne opleve det interessante besøg.
Al Gore lagde ud med at spørge, hvad de fremmødte syntes han burde tale med de delegerede om til mødet den følgende dag, og det skortede ikke på forslag fra salen. Trods aftenens alvorlige tema, var humoren ikke udeladt og det var en veloplagt og afslappet Al Gore, der i løbet af den times tid han var på, ihærdigt forsøgte at svare på alt fra det spørgelystne publikum.
Læs mere om GoodPlanet
Læs mere om Al Gore