Forberedelse

Forberedelsen til et FILM-X-besøg tager minimum 2 lektioner. Hvis besøget er en del af et længere forløb om film, kan I dog fint bruge 6 lektioner på forberedelsen.

Når klassen ankommer til FILM-X forventes det, at klassen har gjort følgende basale forberedelser:

  • Eleverne er inddelt i hold og har besluttet, hvilket studie de skal arbejde i. (Studie 1, 2 og 3 passer til 4-7 elever, animation 1 og 2 passer til 2-4 elever.)
  • Holdet har fordelt sig efter roller (instruktør, kameramand, klipper, lydmand og skuespillere).
  • Eleverne, der skal arbejde i Studie 1-3, har gennemset og valgt hvilken baggrundsfilm, de vil arbejde med. Baggrundsfilmene kan ses her på hjemmesiden ud for hvert enkelt studie.
  • Elever der skal lave animationsfilm vælger figurer og baggrunde fra FILM-X eller udvikler selv.

Hvis I går mere i dybden med forberedelsen, er det vigtigt, at du som lærer tænker på FILM-X besøget som en læreproces og ikke en filmindspilling. Det er super godt, hvis elverne har forberedt sig godt, men de skal være klar over, at de undervejs kan blive nødt til at give slip på deres idéer og justere dem i samarbejde med underviserne under forløbet i FILM-X. Det kan være svært, hvis de har gjort sig enormt umage om en masse små detaljer i deres film.

Den dybdegående forberedelse kan f.eks. omfatte:

  • Eleverne ser videoerne i FILM-X-PERT som en inspiration til at komme igang med deres egen proces. (1 lektion)
  • Eleverne nedskriver et kort handlingsforløb ud fra den valgte baggrundsfilm (½-1 lektion) Læs om dramaturgi 
  • Hvert hold udvikler deres karakterer (½-1 lektion) Læs om karakterarbejde
  • Holdene laver storyboards (1 lektion) Læs om storyboards
  • Evt. skrives og øves replikker - det er især en fordel for eleverne i greenscreen studierne, hvor de skal eftersynkronisere deres dialog. (1 lektion)
  • Hele klassen ser og analyserer film, så eleverne allerede har en basal viden om de filmiske virkemidler. Denne process er dog også super frugtbar efter et FILM-X besøg. Så er eleverne langt mere motiverede for den teoretiske undervisning og har fået nogle fælles værktøjer og kan trække på referencerne fra FILM-X.

Før besøget får alle lærere tilsendt en lærervejledning, der beskriver studierne og mulighederne samt giver mere grundige guidelines til hele forberedelsen. Lærervejledningen kan også downloades.

_MG_1631

lærerkurser

Vi anbefaler alle lærere der ikke tidligere har besøgt FILM-X at deltage i et lærerkursus.

Det er et gratis tibud til alle, der booker et skoleforløb.

Se mere om lærerkurser i FILM-X

Kontakt

Har du spørgsmål til forberedelsen eller blot brug for inspiration, er du veklommen til at kontakte undervisningsansvarlig i FILM-X, Kari Eggert Rysgaard, på tlf 33743670 eller
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412