Bamses fødselsdag

Man må forvente en vis interesse fra medierne. Det er trods alt en begivenhed af de større. Mon ikke kulturjournalisterne rundt omkring får lyst til at støve vidner op, der kan huske de gode, gamle dage på Nordisk Film i Valby – et sted og en tid, hvor levende billeder blev lavet på celluloid og det færdige produkt blev vist i en biograf. Langt senere begyndte man at producere til tv, distributionsformatet vhs kom på banen, den digitale tidsalder er kun lige begyndt, og alskens platforme for underholdning og spil samt software udvikles hele tiden. Nordisk Film har været med på hele rejsen. Og den har budt på opture og nedture, succeser og fiaskoer, vellykkede satsninger og forspildte chancer.

Der er mange gode historier at fortælle om Nordisk Film i anledning af Jubilæumsåret. Nordisk Film er ikke bare et produktionsselskab, der i løbet af 100 år har sendt spillefilm ud i biograferne – faktisk mere end 1300, hvis man tæller samtlige fiktionsfilm, korte som lange, fra stumfilmperioden med. I 50'erne og 60'erne eksisterede der flere datterselskaber: Nordisk Film Junior, afdelingen for kort og dokumentarfilm under ledelse af Ove Sevel, som senere blev koncernens adm. direktør, Nordisk Reklamefilm ledet af Erik Dibbern og Nordisk Tegnefilm ved Ib og Kirsten Steinaa.

Palads-Teatret er et helt kapitel for sig. Oprindelig hovedbanegård, men ombygget til biograf i 1912. I slutningen af Første Verdenskrig blev den revet ned og genopstod i 1918, som dét Palads, vi kender i dag, dog væsentligt ombygget til multiplex i slutningen af 70'erne og ikke mindst facaderenoveret af maler Paul Gernes i 1989. Og så er der den tekniske historie, forankret i Nordisk Films Teknik, som fusionerede med det konkurrerende laboratorium Ankerstjerne i 1974.

Temadag i Cinemateket

Museum & Cinematek markerer begivenheden på flere måder. I maj afholder vi en temadag, hvor selskabets historie vil blive belyst på kryds og tværs. Fokus vil den dag være på de første ca. 50 år, og vi samler de forskere og filmhistorikere, som ved mest om et givent område. Senere på året vil udvalgte temaer i forhold til selskabets nyere historie blive præsenteret med tilhørende filmvisninger ved nogle særarrangementer i Cinemateket. Foredragene vil efterfølgende blive samlet i en publikation, som udgives af DFI omkring selve 100-års dagen, den 6. november.

Nordisk stumfilm på dvd

I serien "Danish Silent Classics" udsender DFI i løbet af 2006 en række af Nordisk Films stumfilm på dvd. Man kan glæde sig til to A.W. Sandberg-film, som begge repræsenterer 20'ernes fokus på ”˜production value': "David Copperfield" fra 1922 efter Dickens' roman og "Klovnen" (1926-versionen) med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. Som eksempler på dansk science fiction fra 1910'erne får vi "Verdens Undergang" (August Blom, 1916) og
"Himmelskibet" (Holger-Madsen, 1918). Katastrofefilmen "Atlantis" fra 1913, der er en filmatisering af tyskeren Gerhart Hauptmanns Nobelprisbelønnede roman af samme navn, er kraftigt inspireret af Titanics forlis, som fandt sted året før! Filmen kostede Nordisk Film en formue i produktionsomkostninger og spiller over to timer.

Dreyers ambitiøse værk ”Blade af Satans Bog” fra 1921 (indspillet 1919) er den anden af de to spillefilm, han indspillede hos Nordisk. Den første, ”Præsidenten”, udkom sidste år. Endelig bliver der mulighed for at se eksempler på de tidlige korte fiktionsfilm fra 1903-10, hvoraf størstedelen er Nordiskproduktioner. Og apropos stumfilm, så vil hovedtemaet på den årligt tilbagevendende stumfilmfestival "Le Giornate del Cinema muto", som afholdes i Sacile i Italien 7.-14. oktober 2006, være Nordisk Film. Museumsinspektør Thomas Christensen fra DFI og filmhistoriker Casper Tybjerg fra Københavns Universitet har lavet programmet, som består af ca. 25 titler. Flere af filmene vil blive vist i nyrestaurerede eller nykopierede udgaver.

Guldgrube af originale dokumenter

Men frem for alt stiller DFI samlinger og materialer til rådighed for forskere, skribenter og andre, der måtte interessere sig for Nordisk Films historie. Der er rig mulighed for at researche i det omfattende emne. I Biblioteket finder man bøger, tidsskriftartikler (også hvad der måtte være skrevet om Nordisk Film i udenlandske tidsskrifter) og ikke mindst avisudklip, fordelt på personer, titler og selskabet. Den omfattende Nordisk Film-særsamling, som består af 30 hyldemeter med selskabets arkivalier fra perioden 1905 til ca. 1965, er en guldgrube. Her dokumenteres selskabets historie i form af breve, vedtægter, mødereferater, scrapbøger, billeder, protokoller, gagebøger, regnskaber og meget, meget mere. Informationerne er selvfølgelig i 'utygget' form, da det overvejende drejer sig om primærkilder. Men det er her de mange gode historier ligger gemt, og vil man vide noget om patentsagen 'Paramount vs. Nordisk Film' 1933-34 eller se den håndskrevne stamtavle på selskabets vagthund (en schæfer!) fra 1919, så er det her! Særsamlingen er registreret i en database, tilgængelig via www.dfi.dk


Billed- & Plakatarkivet ligger inde med et omfattende billedmateriale, som illustrerer selskabets historie: portrætter af personer, filmstills og -plakater og et righoldigt udvalg af fotos, som dokumenterer studierne i Valby, selskabets biografer, den tekniske afdeling i Frihavnen, de ansatte gennem tiderne og meget mere.

www.filmografi.dfi.dk

Nationalfilmografien – DFIs database over danske film og personer knyttet til dem – er et eminent redskab, hvis man vil have overblik over Nordisk Films produktion. Her kan man f.eks. få en liste over samtlige de film, Erik Balling har instrueret, og det er ikke så få. Udover dét, han er bedst kendt for, nemlig "Olsen banden"-filmene, har han faktisk instrueret 40 spillefilm og skrevet manus til og produceret langt flere. Man kan se plakaterne til stort set alle Nordisk-film eller finde en biografi på Clara Pontoppidan, som var én af selskabets helt store kvindelige stjerner i stumfilmårene, under navnet Clara Wieth. Oplysningerne om kort- og dokumentarfilm er endnu ikke komplette, men der bliver arbejdet på sagen. Lidt senere på året vil det blive muligt at finde en selskabsbiografi på sitet. Vi forbereder en kort introduktion til selskabets historie og udformer en liste over samtlige spillefilm, der er produceret af Nordisk Film 1906-2006.

Nordisk Film – set indefra

For et par år siden var Nordisk Films tidligere adm. direktør Ove Sevel på besøg her på DFI for at se den særsamling, som han i 1975 overleverede til Det Danske Filmmuseum. Vi bibeholdt kontakten med hinanden efter det korte møde, og mailtrafikken blev snart livlig. Her var jo endelig én, man kunne spørge om alt muligt, stort som småt. Ove Sevel blev ansat som assistent på Nordisk Film 1. januar 1946 – samme dag som Erik Balling – og arbejdede sig op i organisationen til han i 1982 gik på pension efter mere end 10 år som selskabets øverste chef. Han havde masser af historier at fortælle og viden at øse af, og efter et par opfordringer satte han sig til tastaturet og begyndte at skrive. Det er blevet til en bog, "Nordisk Film – set indefra", som udkommer på Aschehougs forlag til marts og altså dækker fire årtier af selskabets historie. Ove Sevel kommer desværre ikke til at opleve jubilæumsåret, han døde d. 10. januar, 83 år gammel.