Historisk repremiere med dansk forbindelse

Den 29. august åbnede årets filmfestival i Venedig. Inden aftenens gallaåbning var der om eftermiddagen en ganske særlig verdenspremiere, særlig fordi det gjaldt en film fra 1917: nemlig D. W. Griffiths hovedværk "Intolerance" i ny digitaliseret og restaureret version. En verdenspremiere med danske forbindelser, fordi restaureringen er baseret på den kopi af filmen, som Det Danske Filminstitut har i sit arkiv.

"Intolerance" er almindelig anerkendt som et af filmhistoriens monumentale værker, der verden over eksisterer mange kopier og versioner af. Den amerikanske filmforsker Russell Merritt har detaljeret redegjort for filmens og kopiernes historie, og har bl.a. dokumenteret, at den version, der blev vist ved premieren i New York i september 1916, i årene efter igen og igen blev bearbejdet og omredigeret af Griffith selv.

Premiereversionen fra 1916 matcher ikke den version, som Griffith fik copyright'et via Library of Congress i juli samme år, ej heller det originale negativ som lå i Californien. Det gør det ifølge Merritt svært at tale om "den originale version" eller "den autentiske tekst" i denne films tilfælde.

Den danske version af filmen er interessant, fordi dens proveniens (oprindelse) af Merritt vurderes til at gå tilbage til 1917, hvor Griffith sluttede sin personlige turné med filmen og ophørte med sine bearbejdninger af materialet. (Senere klippede han dog selv filmen op og udsendte i hvert fald to af de fire historier, som filmen består af, som selvstændige film.)

Russell Merritt mener, at Filminstituttets kopi er en af fire kopier, der stammer fra 1917-versionen, og således er en af de ældste eksisterende versioner. Proveniensen er i følge Merritt, at Griffith selv havde fire nitratkopier opmagasineret i New York. I 1933 blev Griffith-samlingen overtaget af Museum of Modern Art, undtagen nitratkopi nr. 3, der senere blev købt af filmarkivet George Eastmann House i Rochester, New York kort efter instruktørens død i 1948. I 1954 indgik dén kopi i en udveksling mellem George Eastmann House og Det Danske Filmmuseum. George Eastmann House havde selvfølgelig kopieret filmen, men nitratkopien var nu i København, hvor den samme år blev sikret med et duplikatnegativ. Først i 1990 blev den danske kopis proveniens beskrevet af Russell Merritt.

Den restaurerede og digitaliserede version af "Intolerance" er baseret på den danske kopi. Digitaliseringen af negativet er sket på Digital Film Lab i København under supervision af museumsinspektør Thomas C. Christensen fra Filminstituttet. Efterfølgende er materialet minutiøst gennemgået og visuelt optimeret af ZZ Film i Frankrig i samarbejde med tv-stationen ARTE.

Således er den version, som blev vist i Venedig - med musik redigeret fra det franske score af Antoine Duhamel og Pierre Jansen – kommet til verden bl.a. takket være Filminstituttets kopi, der angiveligt stammer fra 1917.