Bevaring

Et af Filmarkivets hovedformål er at bevare dansk film. Bevaring af film kan inddeles i fire områder:

1: Præventiv bevaring

2: Sikring og restaurering af film

3: Praktisk konservering

4: Digital bevaring  

1: Præventiv bevaring

Reoler i koldt arkiv

Korrekt opbevaring er den mest effektive måde at bevare film på over en længere årrække. Opbevaring i tørt og koldt klima sikrer, at filmens nedbrydning bremses væsentligt. Dermed mindskes risikoen for, at filmen f.eks. bliver sprød og knækker, at farverne bleger og for nitratfilms vedkommende, at filmen opløser sig selv. Forskning har vist, hvor stor en langtidseffekt man opnår med tør og kold opbevaring (se litteraturhenvisning [1] og [2]).

I Filmarkivet i Glostrup bliver en stor del af filmsamlingen opbevaret ved 5o C og 30 % RF. Det er især visningskopier og sort/hvide basismaterialer, der opbevares i dette klima. I sammenligning med almindeligt indeklima (stuetemperatur) og klimaet i det tidligere filmarkiv, har vi dermed opnået en forbedring på mange hundrede år i forventet levetid, se tabel 1.

Endnu bedre ser det ud for den mindre del af samlingen, der består af især basismaterialer til farvefilm. Disse er opbevaret i minus 5o C og ved 30 % relativ luftfugtighed. I dette klima har filmene en forventet levetid på over 2000 år [4].

Filmarkivets nitratfilm opbevares i nitratarkivet, som er beliggende nord for København. Her er temperaturen også minus 5o C og den relativ luftfugtighed er på 30 % . Beregningerne i tabel 1 er lavet på baggrund af celluloseacetat, og kan ikke direkte overføres til cellulosenitrat (nitratfilm). Derfor kan vi ikke angive et forventet antal leveår for nitratfilm i det givne klima, men det gælder for nitratfilm, som for alle andre materialer – at jo lavere temperatur jo længere holdbarhed.

Nedenstående tabel viser hvor mange leveår, man kan forvente sine film har i et givent klima [4]. Jo mere temperaturen sænkes, jo længere kan man bevare sine film. Det er ligeledes vigtigt, at luftfugtigheden ikke bliver for høj, da det giver risiko for mugdannelse, samt en øget hydrolytisk nedbrydning af filmen. Omvendt må luftfugtigheden heller ikke blive for lav, da filmen risikerer at blive sprød.

20o C  

80% RF1

10o C  

80% RF2
5o C  

30% RF3
-5o C  

30% RF4
Antal leveår for nye film 45 år 70 år 500 år 2000 år

 1: Klima svarende til stuetemperatur 2: Klima i det tidligere filmarkiv på Bagsværd Fort 3: Klima i nuværende arkiv i Glostrup 4: klima i nuværende arkiv i Glostrup, samt i nitratarkivet

RF = relativ luftfugtighed

Tabel 1: Forventede antal leveår for film opbevaret i forskelligt klima.

Antal leveår skal forstås som det antal år, der vil gå, før filmen bliver ”sur”. At en film bliver ”sur” betyder, at den ved nedbrydning begynder at lugte af eddikesyre. Eddikesyre fraspaltes fra filmen, når denne nedbrydes. Dette kaldes også eddikesyndromet. Reoler i koldt arkiv

2: Sikring og restaurering af film

Det er nødvendigt at sikre og/eller restaurere nogle film, fordi de i deres nuværende form ikke er bevaringsegnede. Med sikring menes, at der fremstilles en sikkerhedskopi (et dupnegativ eller et duppositiv) af filmen på arkivholdigt materiale, typisk polyesterfilm. Ved en sikring ændres der ikke ved udtrykket i det eksisterende materiale. En sikring er, så vidt det er muligt, en tro kopi af originalen.

Når en film restaureres, bliver den også sikret, men undervejs har det været nødvendigt at ændre på filmens indhold. F.eks. ved at finde og indsætte manglende scener fra andre kopier eller at rekonstruere farverne. Dermed forsøger man at genskabe en kopi, som man mener, den oprindeligt har set ud. Læs f.eks. om projekt om Asta Nielsens film - forsvundet og genfundet.

Hvorfor sikring?

Både nitratfilm og acetatfilm nedbrydes, og kan have behov for sikring. Der er dog størst fokus på sikring af nitratfilm, da deres nedbrydning er uforudsigelig og uigenkaldelig. Der findes ikke i dag nogen sikker metode til at måle, hvornår en nitratfilm snart vil begynde at nedbrydes, og det er derfor vigtig, at den bliver sikret inden nedbrydningen starter. Til acetatfilm kan anvendes AD-strips til at følge nedbrydningsforløbet.

Nedbrydningsforløbet for en nitratfilm starter med brune pletter på billedet, dernæst forsvinder billedet helt (billedsølvet i emulsionen bleges). Filmrullen bliver klistret og sprød, og til sidst kan den ikke længere rulles ud.

Se forskellige nedbrydningsstadier for nitratfilm

Se billeder af nedbrudte nitratfilm 

Hvilke film er blevet sikret?

Så godt som alle danske spillefilm på nitrat er blevet sikret løbende gennem de sidste 40-50 år. Der kan dog forekomme, at sikringer, der blev lavet for mange år siden, i dag ikke har den ønskede kvalitet. Især har det vist sig, at filmens lyd ikke er blevet tilfredsstillende sikret. Hvis ikke originalmaterialet (nitratfilmen) i mellemtiden har nedbrudt sig selv, kan man heldigvis sikre filmen igen.

Dokumentarfilm på nitrat har modsat spillefilm, ikke gennemgået den samme systematiske sikring. Der arbejdes løbende med registrering og sikring af dokumentarfilm.

Hvilke film sikres i dag?

Som rettesnor for sikringsarbejdet er der blevet udarbejdet to lister med henholdsvis spillefilm og dokumentarfilm.

Listen over spillefilm baserer sig på Kosmorama, Tidsskrift for filmkunst og filmkultur, nr. 220, 1996, hvor i der blev lavet en oversigt over dansk films ti årtier. I oversigten fremhæves 101 film, som:

”...ikke alle nødvendigvis er blandt de bedste 101 film. Der er også film, der markerer sig ved at være særligt populære, ved at anslå en trend eller genre eller på anden måde bringe noget nyt der fik betydning.” citat fra Kosmorama, nr. 220, 1996, side 4.

Disse 101 film er så godt som alle gennemgået, og sikringsmaterialer er blevet fremstillet, hvis det har været nødvendigt.

Listen over dokumentarfilm er udarbejdet af Niels Jensen og Tue Steen Møller i 2005 og indeholder 96 film. Der arbejdes i disse år på at registrere, gennemgå materialer og sikre de film fra listen, der måtte have behov for det.

Hvor meget sikres?

Der er i 2009 blevet bevilliget 1.745.000 til sikring af film, plus 250.000 i støtte fra Nordisk Film Fond til specifik dokumentarfilmssikring.

Beløbet til sikring af film har været faldende de senere år. I 2003 var der bevilliget 2.8 million, i 2005 2.2 million og i 2007 blev der bevilliget 2 millioner kr.

I runde tal koster det 50.000,- at sikre en dokumentarfilm og 150.000,- at sikre en spillefilm. Prisen for en restaurering er ofte væsentlig dyrere afhængigt af, hvordan restaureringen skal foretages.

Lister over sikrede film 

3: Praktisk konservering

Hovedvægten af bevaringsindsatsen lægges enten på præventiv bevaring eller på sikring af film, men det kan også være nødvendigt, at vedligeholde filmenes tilstand med praktisk konservering.

Med praktisk konservering menes reparation af ødelagt film. Praktisk konservering udføres på film, der enten skal klargøres til visning i biograf eller til scanning/kopiering. I begge tilfælde bliver revner eller huller i kanten af filmen restaureret med særlig filmtape, så filmen ikke knækker, når den køres i gennem enten projektor, scanner eller kopieringsmaskine.

På Filmarkivet bliver filmene ofte ultralydsrenset inden Kanten på en 35 mm film repareresvisning/kopiering. Ultralydsrens fjerner støv og fedt fra filmen. Derudover anvendes ingen former for kemisk behandlinger i Filmarkivet, så som f.eks. redimmensionering, glætning eller lakering. Risikoen ved brugen af disse metoder, anses for større end nytteværdien i bevaringsmæssig henseende.

4: Digital bevaring

Filmarkivet håndterer i dag mange digitale film, lige fra "gamle" film, som er blevet digitaliseret, og til de helt nye pligtafleverede film.

Digitale film findes i arkivet hovedsageligt i tre forskellige formater: På to slags bånd: Digital Betacam og HD-SR eller som fil. Filer gemmes oftes som Appel ProRes 4:2:2 eller 4:4:4:4 eller som DCP'er (harddisk som bruges ved visning i biograf) eller som DCDM (digital master som består ukomprimerede og ukrypterede filer).

Båndene gemmes på 8 grader og ved 30 % RF og betragtes indtil videre som værende et acceptabelt medie til digital bevaring, dog under forudsætning af at der på et tidspunkt (hvornår vides ikke) vil være behov for at konvertere disse bånd til et andre medier.

Langtidsopbevaring af filerne foregår i dag på LTO-bånd. LTO-bånd er et magnetbånd til data, som i dag bruges af mange forskellige brancher til opbevaring af f.eks. virksomhedsdata. Arkivet anvender LTO-5, som kan indeholde 1,5 TB. 

Til håndtering af disse meget store datamængder, som film udgør, har filmarkivet indkøbt en pakke af programmer: DivArchive, DIVAdirector og SammaSolo, som muliggør sikker og forsvarlig håndtering af filerne. DIVA programmet sørger først og fremmest for en automatisk back-up af LTO-båndene, således at filerne ekisterer to steder på forskellige bånd.

Der er ikke p.t. iværksat en løbende digitalisering af DFI's eksisterende filmsamling. Dette ville være meget omkostningsfuldt og tidskrævende, og så længe vi kan opbevare vores analoge film tørt og køligt, er disse sikret mange år ud i fremtiden. Der foregår dog hele tiden digitalisering af samlingen via forskellige kunder og projekter, som bestiller film i arkivet, og det er meget ofte fondsmidler, som ligger til grund for både større og mindre digitaliseringsprojekter.

Læs også Hvad laver Filmarkivet - Sikring af film eller

digitalbevaring.dk - hjemmeside for både private og firmaer, styres Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver og Statsbiblioteket.

Konvertering af forældede analoge båndformater

I 1970’erne produceredes en række film på et dengang nyt videoformat – kaldet U-matic. U-matic-bånd anvendes ikke i dag, og afspilningsmaskinerne er svære at anskaffe. Dernæst skal påpeges, at U-matic båndet kan være vanskeligt og i nogen tilfælde umuligt at afspille på grund af tab af blødgører. Da en hel del titler, primært dokumentarfilm fra 1970'erne, udelukkende eksisterer på U-matic, er de i overhængende fare for at gå tabt, og der udføres derfor i Filmarkivet jævnligt kopiering af U-matic-bånd til fil eller digibeta-bånd.

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412