Filmarkivet håndterer den danske filmarv. Vi modtager diverse filmsamlinger og pligtafleverede film, vi registrerer dem, vi klargør dem inden brug og vi sikrer dem for eftertiden – både analogt og digitalt.
1. Modtagelse af film
I Filmarkivet modtages pligtafleverede film, d.v.s. alle nye danske film, som er blevet vist offentligt. I dag modtages både analoge 35 mm film og digitale film på f.eks. digbetabånd eller HDcam-SR.
Se også Pligtaflevering.
Vi modtager også diverse samlinger fra private, andre offentlige institutioner, diverse bevægelser og foreninger, firmaer, dødsboer, ambassader eller filmbranchens egne folk. Se Donation.
Når en spillefilm ikke længere skal vises i biografen, modtager Filmarkivet i mange tilfælde den brugte kopi. Det betyder, at der igennem mange år, er blevet opbygget en stor samling af både danske og udenlandske spillefilm med danske undertekster i Filmarkivet. Denne praksis stopper nu efter indførelsen af digitale biografer, da der ikke på nuværende tidspunkt er lavet aftaler om indlevering af digitale biografkopier, de såkaldt DCP'er.
2. Registrering
Når film er ankommet til filmarkivet, bliver de registreret i vores database, ompakket, hvis det er nødvendigt og placeret på en hylde i vores klimatiserede arkiv.
Pligtafleverede film bliver inden arkivering kontrolleret grundigt for ridser, fejl eller mangler.
Vi foretager også løbende registrering af den eksisterende samling. Hele nitratfilm-samlingen er overordnet gennemgået, d.v.s. samlingen af de ældste film fra før 1950, som er placeret i fjernarkiv – i nitratarkivet syd for Hillerød. Størstedelen af vores samling af visningskopier er også gennemgået, og i øjeblikket (2012) arbejder vi med registrering af diverse samlinger, som er tilgået arkivet. Se også Artikler-om-filmsamlinger.
3. Klargøring
Ved klargøring skal filmene kontrolleres for diverse skader, f.eks. revner og/eller brud i kanten af filmen, dårlige splejsninger og diverse andre skader, der kan være opstået siden sidste visning. Der skal måske sættes nye ind- og udløbsstrimler på, laves overførelsesmærker (små mærker i øverste højre hjørne af filmen, som fortæller operatøren, at der snart skal skiftes filmspole) og måske trænger filmen til at blive renset.
I Filmarkivet klargøres film til flere formål:
Klargøring af museumskopier til biografer
Spolestuens medarbejdere klargør film, som skal vises i biografer her i landet eller i udlandet. Det er primært Cinemateket, filmrelaterede uddannelser og udenlandske festivaler, som kan låne film fra Filmarkivet. Se også Lån af museumskopier.
Klargøring af basismaterialer til producent eller anden rettighedshaver
Hvis f.eks. en producent ønsker at fremstille en DVD af en ældre dansk spillefilm, og Filmarkivet ligger inde med negativer el. lign. til den pågældende film, bliver disse tjekket for skader inden filmen sendes til scanningslaboratorium. Der bliver de scannet til digitale informationer, der kan overføres til DVD. Se også Lån af basismaterialer.
Klargøring af filmklip
Der kan også være tale om for eksempel TV-stationer, journalister, forskere eller instruktører, der ønsker adgang til gamle filmklip, ofte med dokumentarisk og historisk interesse. Filmarkivet foretager research i arkivets samling og kan være behjælpelig med digitalisering af filmklip. Se også Forespørgsel på film eller Klipsalg.
4. Sikring
Analog sikring
Med analog sikring menes, at Filmarkivet får fremstillet nye materialer (enten kopier eller negativer) for udvalgte danske filmtitler. Hvis det skønnes, at det eksisterende filmmateriale ikke er egnet til langtidsbevaring, bliver der lavet nyt materiale på arkivholdbar film, som oftest 35 mm polyesterfilm.
Sikringsarbejdet tager bl.a. udgangspunkt i to lister, hvor der er udvalgt ca. 100 spillefilm og ca. 100 dokumentarfilm. Sikringen af de 100 udvalgte spillefilm er færdig og vi er p.t. i gang med sidste halvdel af de 100 dokumentarfilm (jan. 2012).
Se lister over sikrede film siden 2003.
Med ”Ikke egnet til langtidsbevaring” regnes materialer, som enten nedbrydes fysisk eller hvor teknik eller format kan give problemer for fremtidig afspilning. Nitratfilm har i mange år haft den højeste prioritet i sikringsarbejdet, da disse er selv-nedbrydelige og brandfarlige, men også nyere teknikker som A+B-bånd og en del udgåede båndformater, f.eks. U-matic bånd, er i søgelyset.
Museumsinspektør Thomas Christensen har det overordnede ansvar for sikringen.
Digital sikring
I 2010 fik Det danske Filminstitut tildelt 6 mill. kr. til digitalisering af dansk kulturarv, de såkaldte UMTS-midler. Dette projekt vil koncentrere sig om videosamlingen af Kort- og dokumentarfilm i perioden 1975 til 1990. I denne periode blev mange kort- og dokumentarfilm optaget på videoformater, som i dag er forældede. Nogle bånd nedbrydes, hvilket umuliggør afspilning, og i andre tilfælde er det afspilningsmaskinerne, der giver problemer, da det er svært at få dem repareret og købe reservedele.
I første omgang vil det være U-matic-bånd og 1”C-bånd, som vil blive overspillet til nye medier.
Læs også Kulturministeriet pressemeddelelse om uddeling af UMTS-midlerne.