Nyheder fra Cinemateket

Vil du gerne have nyheder, inspiration og gode tilbud fra Cinemateket? Tilmeld dig Cinematekets nyhedsbrev.

Læs tidligere nyhedsbreve

’Sorgenfri’ – Walking Dead i en dansk forstad
20.04.2016

ZOMBIE-SÆRVISNING. Tirsdag den 26. april kan du se den meget omdiskuterede og kritikerroste, danske gyserfilm ’Sorgenfri’, når Cinemateket helt eksklusivt gen-viser den på det store lærred (som den har fortjent og gør sig bedst)! Filmen høstede store roser fra det danske anmelderkorps – og fik hele 5 hjerter i Politiken!

Sherlock Holmes vender tilbage – ny film og stor serie
20.04.2016

MÅNEDENS FILM i Cinemateket er 'Mr. Holmes' – en feel good-metadetektiv-perle, hvor den engelske stjerneskuespiller Ian Mckellen spiller på alle tangenter i rollen som en aldrende Sherlock Holmes. Se den varme og velspillede film i Cinemateket 21. april-1. maj, og oplev samtidig en stor retrospektiv serie med mesterskud fra hele mesterdetektivens 100 år lange filmkarriere.

 Filmarkivet præsenterer 'Blændværk'
12.04.2016

KOLDKRIG I DANMARK. Filmarkivet viser den 20. april Johan Jacobsens isnende 50’er-koldkrigsfilm 'Blændværk'. DFI's forskningsleder Lars-Martin Sørensen introducerer filmen med Kjeld Petersen i rollen som ræverød, militant sabotør – og så bliver fronterne trukket op med en noget anderledes forfilm.

Stegelmanns animations-favoritter
05.04.2016
FESTIVALS-TURNÉ. Den 12. april gæster Odense International Film Festival (OFF) Cinemateket. Vær med, når animations-entusiast og filmkritiker Jakob Stegelmann tager os med på en rejse gennem sine personlige tegnefilmsfavoritter – herunder perler fra animationskonkurrencen på OFF15. 
Månedens Dokumentar i Cinemateket – ’Alive!’
23.03.2016

MÅNEDENS DOKUMENTAR I MARTS. En gruppe HIV-smittede, franske mænd forbereder sig på deres livs eventyr: Et faldskærmsudspring – alt imens de hudløst ærligt deler erfaringer fra et liv med sygdom. ’Alive!’ er fortalt uden glanspoleret dramaturgi og formår at præsentere livets store spørgsmål på ærlige præmisser.

Programmet for april-maj er på gaden
23.03.2016

NYT PROGRAM. Cinemateket hylder nogle af de helt store – Shakespeare døde for 400 år siden og Lars von Trier fylder rundt. Vi viser filmatiseringer af den engelske nationalskjalds værker og en kavalkade over Triers oeuvre. Vær også med til at mindes ikonet David Bowie med fem af hans bedste filmroller og deltag i et væld af særarrangementer og skarpt kuraterede serier.

Påske i Cinemateket – for hele familien!
19.03.2016

PÅSKEFERIE. Tag familien under armen, og tilbring en af påskens fridage i Cinemateket. Fra 19.-27. marts åbner vi ekstraordinært op for en række af vores børneaktiviteter i hverdagene – og Restaurant SULT serverer 'weekendbrunch' tirsdag til fredag. Der er naturligvis også et tætpakket filmprogram med kvalitetsfilm for både børn og voksne.

New Danish Screen præsenterer 'R' med instruktørbesøg
10.03.2016

REALITY RULES. Sådan lød mottoet og metoden bag Tobias Lindholm og Michael Noers hårdtslående 'R' fra 2010. Kom og hør de to instruktører fortælle om filmen, der var med til at forme begges karrierer, når Cinemateket den 17. marts viser det minimalistiske fængselsdrama.

Musikfilm Festival '16 – 2.-10. april
09.03.2016

9 DAGE, 30 FILM, 100% LYDOPLEVELSE. Musikfilm Festival '16 har mere end 30 film og events på programmet i dagene 2.-10. april. 

'Theeb' – Oscar-nomineret ørkendrama i Cinemateket
09.03.2016

MÅNEDENS FILM i marts er ’Theeb’, der blev nomineret til dette års Oscars – som den første jordanske film nogensinde. En sublimt opbygget fortælling om drengen Theeb, der forlader beduinlejren for at tage på en farefuld færd gennem ørkenen med sin storebror.

...
11
...
Næste
Forrige
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412