Nyheder fra Cinemateket

Vil du gerne have nyheder, inspiration og gode tilbud fra Cinemateket? Tilmeld dig Cinematekets nyhedsbrev.

Læs tidligere nyhedsbreve

Berlinerskolen besøger Cinemateket
08.03.2016

DEN NYE TYSKE BØLGE. I dagene 9.-27. marts viser Cinemateket otte tyske film fra 00'erne, der med indføling og akkuratesse skildrer hverdagtilværelsen efter årtusindskiftet. Lad dig rive med af den tyske film-bølge og udforsk et væld af særarrangementer, der sætter spot på et underbelyst spor i nyere filmhistorie.

Jorden rundt på fransk
07.03.2016

FRANSKE FILMFRISTELSER. I februar måned afholdt Cinemateket til stor begejstring Valentins-arrangementet 'En bid af Paris'. Vi forsætter den frankofone succes 8.-31. marts med serien 'Fortællinger på fransk' – nye fransksprogede film fortalt fra flere verdenshjørner. I programmet er der alt fra den belgiske avantgardefilmmager Chantal Akermans sidste film over komedier om sex og sundhed til en 1970'er tegneserie vakt til live på det store lærred.

Friday Late Night - Manic Street Preachers
07.03.2016

PUNK-GLAM-ROCK OG KOLDE ØL. Fredag den 11. marts kan du opleve det samfundsrevsende 90’er-outfit Manic Street Preachers, når Cinemateket præsenterer dokumentaren 'No Manifesto'. Der er bar og DJ inden filmen.

Klassikere fra 20'erne – Filmuniversitetet i marts
05.03.2016

DEN LEVENDE FILMHISTORIE er fokus i Cinematekets faste serie Filmuniversitetet, hvor vi præsenterer klassikere med introduktion af fremragende formidlere. Til marts-programmet har vi udvalgt to absolutte højdepunkter fra 1920'ernes filmkunst, nemlig Murnaus 'Solopgang' (1927) og Vertovs 'Manden med kameraet' (1929)

Babettes gæstebud med middag: "En meget sanselig oplevelse"
02.03.2016

TOTALOPLEVELSE. Tirsdag den 2. marts fik over 100 mennesker en helt unik oplevelse i Cinemateket: 'Babettes gæstebud' akkompagneret af ... Babettes gæstebud: Den fulde deluxe-menu, som Babette i Gabriel Axels Oscar-vinder serverer for en skeptisk gruppe puritanske fiskere. Og begejstringen hos publikum var stor. 

1 filmkritiker, syv favoritter, 12 Bodil-nomineringer
01.03.2016

DE BEDSTE DANSKE FILM fra året, der gik. Filmkritiker Søren Høy har udvalgt syv danske favoritter fra 2015. Heraf fem film, der er med i opløbet til årets Bodilpris, der uddeles af kritikerstanden på lørdag den 5. marts. I alt 12 nomineringer har de modtaget tilsammen. Den 9. marts introducerer Søren Høy selv dokumentaren 'The Man Who Saved the World' - og giver sit filmudvalg et par ord med på vejen.

Belgisk post-rock til Vertovs udødelige stumfilmsklassiker
01.03.2016

STUMFILMSKONCERT. Onsdag den 9. marts spiller det belgiske band We Stood Like Kings klangfulde toner til Vertovs udødelige stumfilmsklassiker 'A Sixth Part of the World' (1926). Bandet har tidligere, med stor succes, gæstet Cinemateket – og vi kan godt love, at det bliver mindst lige så interessant som sidst!

Copenhagen ShortFilm Festival - Flora og fauna på film
25.02.2016

DEN LEVENDE NATUR. Filmskabere har altid elsket at portrættere naturens underfundige og kriblende univers – det er ikke helt tilfældigt, at det kaldes levende billeder. Torsdag den 3. marts kl. 19:00 åbner Copenhagen ShortFilm Festival 2016 i Cinemateket med et kortfilmsprogram om filmens forhold til den sprællevende natur.

Thy Father's Chair – Livtag med et syndigt rod
25.02.2016

MÅNEDENS DOKUMENTAR i Cinemateket handler om kontroltab og regelret religion, når to brødre – ortodokse jøder og rodehoveder – tvinges til at invitere et rengøringshold indenfor og rydde op i både affald og livsførelse. Filmen vises i samarbejde med Copenhagen Jewish Film Festival i dagene 25. februar-3. marts.

Historien om Oscar – fortalt gennem 11 helt særlige vinderfilm
24.02.2016

SPEKTAKULÆRE SEJRE. I februar og marts præsenterer Cinemateket Oscar'ens lange historie gennem en stribe vindere af den forgyldte statuette. Film, der på forskellig vis har skubbet Oscar-historien i en ny retning.

...
13
...
Næste
Forrige
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412