Nyheder fra Cinemateket

Vil du gerne have nyheder, inspiration og gode tilbud fra Cinemateket? Tilmeld dig Cinematekets nyhedsbrev.

Læs tidligere nyhedsbreve

Juleferien i Cinemateket
06.12.2016

FILM I JULEFERIEN. Mellem jul og nytår er der masser at opleve i Cinemateket for hele familien. 

'Fanny og Alexander' - Bergman-storfilm i julemørket
29.11.2016

MÅNEDENS FILM i Cinemateket i december er Ingmar Bergmans storfilm og mangedobbelte prisvinder 'Fanny og Alexander', som præsenteres i flot ny kopi 1.-6. december og på udvalgte dage op til og mellem jul og nytår.

Disney for hele familien
24.11.2016

STOR KAVALKADE. Tag børn og børnebørn ved hånden og oplev de bedste øjeblikke fra Walt Disneys omfattende produktion, når Cinemateket julen igennem præsenterer Bambi, Simba, Snehvide, Lady og Vagabonden, Peter Pan, Askepot, dyrene fra ’Junglebogen’ og alle de andre eventyrlige figurer i biografens fortryllende mørke.

Så er Danish Adventure Film Festival i gang!
22.11.2016

DANISH ADVENTURE FILM FESTIVAL byder igen i år på et brag af et program med nogle af tidens bedste outdoor- og adventurefilm. Festivalen sparkes i gang i dag, den 22. november, og fortsætter helt frem til søndag den 27. november. Seks dage fyldt med dristige ekspeditioner, ekstreme sportsgrene og naturoplevelser ud over det sædvanlige. Der er oplevelser for både aventure freaks, og cineaster samt en visning for hele familien.

Danish Adventure Film Festival - mærk suset 22.-27. november!
15.11.2016

DANISH ADVENTURE FILM FESTIVAL - Skandinaviens ældste adventurefilm-festival – åbner i dagene 22.-27. november for en verden af adrenalin-rush og grænsesøgende vovemod i alverdens outdoor-sportsgrene - fra ski, bjergbestigning og kajak til klatring, MTB og løb.

Rørende dokumentarfilm om en 'sort hvid dreng'
14.11.2016

DOKUMENTARFILM MED INSTRUKTØRBESØG. Instruktør Camilla Magid er aktuel med Los Angeles-dokumentaren 'Transformation'. Torsdag den 17. november præsenterer New Danish Screen og Cinemateket hendes rørende dokumentar 'Sort hvid dreng' om en albinodrengs kamp for værdighed og accept. 

Sheriffer i Det Vilde Østen
08.11.2016
MÅNEDENS DOKUMENTAR. Politiet er for længst holdt op med at patruljere i byen Stara Zburyevka i det sydøstlige Ukraine, men to sheriffer forsøger stadig at holde sammen på resterne af lokalsamfundet. Mød ordenshåndhæverne Viktor og Volodya i 'Ukrainian Sheriffs', som vises i Cinemateket 11.-17. november.
Cinemateket i november-december
27.10.2016

NYT PROGRAM. Der er knas for alle ganer i alle aldre i filmkurven i november-december: Disney-kavalkade, Technicolor-perler, mesterværker af Sergej Eisenstein, besøg af Sensory Ethnography Lab – plus 10 andre serier, tre festivaler og en stribe særarrangementer. Kom blandt andet til en syv timer lang Tolstoj-aften med ’Krig og fred’. Hør om Max Rée, dansk stjernedesigner i Hollywood i 1920’erne. Find din indre John Travolta, og syng med på alle dine yndlingssange fra ’Grease’ – eller syng julen ind med Lille Per fra ’Far til fire'...

To ugers filmfestival - rabat til medlemmer af Cinemateket
24.10.2016

CPH PIX. Danmarks største spillefilmfestival er i år større end nogensinde. I dagene 27. oktober - 9. november byder CPH PIX på to ugers fantastiske film fra tidlig morgen til sen aften for publikum i alle aldre. Oplev bl.a. retrospektive serier med Bernard Shakey aka Neil Young, veteranen Terence Davies og vietnamesiske Siu Pham - de to sidstnævnte gæster selv festivalen. Husk, at medlemmer af Cinemateket får 20% rabat på festivalens filmvisninger.

'Requiem for the American Dream': USA ifølge Chomsky
19.10.2016

USA I OPLØSNING. I den tankevækkende og anmelderroste dokumentar, 'Requiem for the American Dream', giver den amerikanske lingvistikprofessor, filosof og historiker Noam Chomsky en knivskarp analyse af supermagtens døende demokrati.

7
...
Næste
Forrige
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412