Nyheder fra Cinemateket

Vil du gerne have nyheder, inspiration og gode tilbud fra Cinemateket? Tilmeld dig Cinematekets nyhedsbrev.

Læs tidligere nyhedsbreve

Over 3.000 mennesker i Cinemateket til Kulturnatten
17.10.2016

CINEMATEKET. Mere end 3.000 mennesker lagde vejen forbi Cinemateket på Kulturnatten, hvor særligt plakatmaskinen, special effects-sminken og Wikke & Rasmussen-sing-along trak lange køer. Se stemningsbilleder fra aftenen.

CPH PIX – med Neil Young og Terence Davies
14.10.2016

CPH PIX – Københavns internationale filmfestival – er i år større end nogensinde. CPH PIX byder i dagene 27. oktober-9. november på to ugers fantastiske filmoplevelser fra tidlig morgen til sen aften – for publikum i alle aldre. I Cinemateket kan du, udover en perlerække af spritnye film, opleve retrospektive serier med Neil Young og Terence Davies.

Sunset Song – Månedens Film
11.10.2016

MÅNEDENS FILM i oktober er Terence Davies' 'Sunset Song' – et dragende og tindrende smukt skotsk periodedrama fra årene op til 1. Verdenskrig. Se filmen i dagene 13.-25. september – og følg op med en stribe af Davis' tidligere værker i november-december inklusive besøg og master class af instruktøren selv.

Ny tyrkisk film - kvinder uden frygt
10.10.2016

TYRKISK FILM MED BESØG. Kvinder i tyrkisk film står netop nu stærkere end nogensinde. Lørdag den 15. oktober åbner vi en spændende serie med fokus på ny tyrkisk film og viser kærlighedsdramaet 'Across the Sea' efterfulgt af reception i Asta Bar.

Præsidentvalg på amerikansk
05.10.2016

Vil du et spadestik dybere end Hillary vs. Trump? Hér er chancen: I oktober præsenterer Cinemateket et stærkt felt af dokumentarfilm, der skildrer nogle af de mest markante valgkampe i USA i nyere tid. En række eksperter introducerer og diskuterer filmene – bl.a. Jens Olaf Jersild, Palle Strøm og David Trads.

Kulturnatten i Cinemateket
05.10.2016
FOR STORE OG SMÅ. I anledning af Kulturnatten åbner Cinemateket igen i år dørene til en festlig aften. Kom og leg instruktør eller skuespiller, syng filmkaraoke med Wikke & Rasmussen, mød nogle af fremtidens danske filmstemmer – og meget, meget mere. Det foregår alt sammen fredag den 14. oktober i tidsrummet 18.00-23.00.
Efterårsferien: Se Gøg & Gokke som i gamle dage
26.09.2016
I efterårsferien er der lidt ekstra at komme efter for børnefamilier i Cinemateket. Vi ifører os bowlerhat, og inviterer til en tidsrejse til filmens barndom: 1920'ernes stumfilm med slapstick-mestrene Gøg & Gokke – flere af dem akkompagneret live på klaver.
'Déjá vu' - Jon Bang Carlsens livscollage
21.09.2016

MÅNEDENS DOKUMENTAR. Jon Bang Carlsen ser med anmelderroste 'Déjá vu' tilbage på sin 40 år lange karriere som filmskaber. Filmen er en søgende beretning, om at finde sin egen vej i livet. Om at spejle sig i de kulturer og mennesker, man møder undervejs. Selvbiografisk i sit udgangspunkt, universel i sit budskab. Mød Jon Bang Carlsen til premieren den 22. september kl.19.00 i Cinemateket.

Ny kroatisk film
16.09.2016

KROATISK FILM. Den kroatiske filmindustri sprudler af både bevægende og sorthumoristisk filmkunst, der gerne tematiserer livet og traumerne efter Jugoslaviens sammenbrud. Se hvordan, og mød en række af folkene bag filmene, når Cinemateket fra den 16. til 28. september præsenterer serien 'Ny kroatisk film'.

Edible Cinema var en bakke fuld af overraskelser og velsmag
07.09.2016

TOTALOPLEVELSE. I denne uge løber den længe ventede event 'Edible Cinema' af stablen i Cinemateket. Et spændt og forventningsfuldt publikum mødte op til første forestilling tirsdag den 6. september, og smagte, duftede og følte sig igennem det dystre eventyr 'Pans labyrint'.

...
8
...
Næste
Forrige
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412