Oscar-nominerede danske film i Cinemateket

OSCAR 2017. Cinemateket varmer op til Oscar-fest med at vise de to danske bidrag "Under sandet" og "Silent Nights". Benyt lejligheden til at se eller gense filmene inden det store show løber af stablen i Hollywood. Visninger foregår den 7. og 21. februar.

Under-sandet-Henrik-Petit_

Når det store Oscar-show ruller løberen ud den 26. februar, er det med to danske bidrag på listen over nominerede. Martin Pieter Zandvliet og Nordisk Films "Under sandet" er nomineret til en Oscar i kategorien Foreign Language Film og Aske Bang og M&M Productions "Silent Nights" er nomineret i kategorien kortfilm.

Under sandet

Filmen er inspireret af autentiske hændelser, og udspiller sig i dagene efter Tysklands kapitulation i maj 1945. En flok unge tyske krigsfanger udleveres til de danske myndigheder og sendes efterfølgende ud til Vestkysten, hvor de beordres til at fjerne de over 2 millioner miner, som den tyske besættelsesmagt har placeret under sandet langs kysten. Med deres bare næver, kravlende rundt i sandet, bliver drengene tvunget til at udføre det livsfarlige arbejde under ledelse af den danske militærkaptajn, Carl Leopold Rasmussen, spillet af Roland Møller.

Silent Nights

Kortfilmen fortæller historien om Inger, som arbejder frivilligt på et herberg og forelsker sig i den illegale immigrant Kwame. Han finder trøst i Ingers arme, men fortæller ikke noget om sin familie og børn i Ghana. Da hans datter bliver syg, tvinges han til at stjæle penge fra herberget for at kunne betale hospitalsregningen. Inger tror på hans løgne om tyveriet og forbarmer sig. Kwame flytter ind hos Inger, og de er lykkelige indtil den dag, hvor Kwames mobiltelefon røber alt om hans liv i Ghana. Inger må smerteligt erkende, at Kwames kærlighed var ægte, og hun bliver nødt til at hjælpe ham.

Tid: 7.-21.februar
Sted:
Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og tlf. 3374 3412

Fakta

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412