Irland på film - 2.-15. marts

VOKSENDE TALENTMASSE. En række irske filminstruktører har gjort op med den forsimplede Hollywood-udgave af 'den irske nationalkarakter' og forholder sig samtidig kritisk til fædrelandet. Cinemateket præsenterer i dagene 2.-15. marts to irske publikumhits og fire fremragende dokumentarfilm – inklusive to instruktørbesøg.

singstreet

"På filmområdet har Irland nu den samme position, som landet altid har haft inden for litteratur og teater – en betydning som står i misforhold til landets størrelse", skrev branchebladet Variety skrev for nylig. I hælene på etablerede instruktørnavne som Jim Sheridan og Neil Jordan er nemlig fulgt en række yngre talenter.


Cinemateket præsenterer i serien ’Ny irsk film’ to nye charmerende irske publikumhits: Musikfilmen ’Sing Street’ (John Carney, 2015) handler om den 14-årige Conor, som i midten af 1980’erne starter sit eget band og kaster sig ud i den store kærlighed, akkompagneret af The Clash, Duran Duran og The Cure. Også ’A Date for Mad Mary’ (Darren Thomas, 2016) har allerede fået et stort biograf- og festivalpublikum med den bevægende og underholdende historie om unge Mary, der efter at have udstået et halvt års fængselsstraf forsøger at opspore en passende date til sin bedste venindes bryllup.

Irland er også leveringsdygtig i fremragende dokumentarfilm, der går tæt på landets historie, kultur og økonomiske udfordringer, hvilket de fire dokumentarer i Cinematekets serie demonstrerer.

Særarrangementer

Torsdag den 2. marts, kl. 19:15: ’Sing Street’
Festivalen åbner med John Carneys musikfilm ’Sing Street’ med efterfølgende reception, vin og whisky i Asta Bar.

Torsdag den 9. marts kl. 19:00: ’The Queen of Ireland’
’The Queen of Ireland’ er et portræt af Irlands mest kendte drag-queen, Rory O’Neil alias Panti Bliss. Efterfølgende vil der være besøg af filmens instruktør Conor Horgan og reception med drag hostesses.

Lørdag den 11. marts kl. 19:00: ’Atlantic’ - Fri entré for medlemmer af Cinemateket
Instruktøren Risteard O’Domhnail besøger Cinemateket med sin dokumentarfilm ’Atlantic’. Filmen følger de lokale beboere i tre små fiskersamfund på begge sider af Atlanten i deres kamp for at bevare et ældgammelt erhverv i konkurrence med udenlandske supertrawlere og omsiggribende olieudvinding. Der er fri entré for Cinematekets medlemmer til denne visning.

Det irske filmprogram er realiseret i samarbejde med Irish Film Institute og Irlands Ambassade (David Healy).

I anledning af den irske filmfestival har Tourism Ireland udskrevet en konkurrence om en fire dages rejse til Dublin – se ireland.com/filmfestival.

Tid: 2.-15. marts 2017
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: cinemateket.dk og tlf. 3374 3412.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412