18. februar 2010
Det anmelderroste eksistentielle science fiction-drama ’Moon’ er månedens premierefilm i Cinemateket
”ÅRETS BEDSTE SCIENCE FICTION-FILM” (New York Times)
êêêêê
”Hvis man overhovedet har noget tilovers for genren, er ’Moon’ et must. Og har man ikke umiddelbart det, er ’Moon’ sandsynligvis filmen, der kan overbevise dig” (Henrik Queitsch, Ekstra Bladet)
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
”Uhyggelig film ”¦ Et helt særegent univers” (Sophie Engberg Sonne, Politiken)
Cinematekets viser fra den 18.-28. februar Duncan Jones’ eksistentielle science fiction-film med Sam Rockwell i den altdominerende hovedrolle som Sam Bell. Sam har kun nogle få dage tilbage af sin tre-årige solo-mission på månen og glæder sig usigeligt til at gense sin elskede kone Eve og deres lille datter, som blev født, lige før han forlod jorden.
Men så begynder han at modtage flertydige meddelelser fra sine foresatte og familien på jorden, og på en af sine inspektionsture uden for rumstationen kommer han ud for en ulykke og bliver slået bevidstløs. Da han vågner op, er han ikke længere alene i sin vakuum-indpakkede verden. Det efterfølgende skred i Sams virkelighedsopfattelse og livsgrundlag er skildret med isnende, skræmmende uforudsigelighed og fornemt understreget af Clint Mansells smukke, melankolske klaverkompositioner.
êêêêê (Ekko)
¡¡¡¡¡¡ (MetroXpress)
”Blander behændigt temaer fra sci-fi-hjørnesten som ’Solaris’, ’2001’ og ’Blade Runner’” (Bo Green Jensen, Weekendavisen)
”Tør satse benhårdt på sin gode og tankevækkende historie i stedet for eksplosioner og effekter ”¦ Rockwells præstation er forbløffende bredtfavnende” (Jonas Varsted Kirkegaard, Information)