Jacques Cousteau - et liv i vand

Oceanografen Jacques Cousteau fik en hel generations øjne op for havaborrer, stribede fisk og vandmænd. Cousteau ville være fyldt 100 år i juni. Vi hylder ham med to af hans Oscar-vindende film, der bl.a. inspirerede den amerikanske instruktør Wes Anderson. Introduktion ved teknisk chef for Danmarks Akvarium.

verdenudensol_450

'Verden uden sol'

Miljøforkæmper og national helt

Billeder fra 300 meters i dybde. Mennesker på havbunden i en fortidig fremtidsfantasi.

Gennem serien 'En verden under havet' fra 1960'erne og dernæst den fascinerende 'Havets hemmeligheder' tog Cousteau os med ombord på det gæve skib Calypso og ned i en verden, som var stille og smuk.

Cousteau var en formidabel formidler og med tiden også en respekteret miljøforkæmper. Ved prøvesprængningerne i det sydlige Stillehav i 1995, viste den gamle mand sig som en af præsident Jacques Chiracs største modstandere. Da Cousteau døde i juni 1997, blev tv-udsendelserne afbrudt, og Frankrig gik i sorg. 

Fredag den 11. juni kl. 19.00 mindes vi "den gamle mand og havet", med to prisvindende film som ikke kun har fascineret små franske børn, men bl.a. også har inspireret den amerikanske kult-instruktør Wes Anderson. I 'Life Aquatic' fra 2004 er Bill Murrays karismatiske karakter oceanografen Steve Zissou meget inspireret af Cousteau - eller Andersons billede af Cousteau.  

'Verden uden sol'

Det lykkedes i 1956 Cousteau med en "dykkende tallerken" at hente billeder af liv op fra 300 meters dybde. 'Verden uden sol' modtog Oscar'en for bedste dokumentarfilm i 1964. Filmen dokumenterer et ambitiøst forsøg på at bevise, at det er muligt for mennesker at leve og arbejde i længere tid i specialbyggede boliger på havbunden. I dag fremstår teknologien som charmerende kuriosa fra en svunden tid. Men som det var tilfældet med astronauterne i Apollo 13, var de mange oceanauter i Det Røde Hav faktisk afhængig af en teknologisk livsnerve.

'Guldfisken'

Årets Oscar-pris for bedste kortfilm gik i 1959 til den lille charmerende kortfilm 'Guldfisken', produceret af Jacques-Yves Cousteau og instrueret af Edmond Séchan. En lille dreng har en guldfisk - men med i filmen er også en kat. De to dyr er ikke helt trygge ved hinanden. Men heldigvis er der også en kanariefugl.

Den tekniske chef for Danmarks Akvarium, Lars Skou Olsen, introducerer filmene.

Kommentar

1 Kommentar

jonathan skriver

16.06.10 kl.19:53

jeg er 11 år gammel og jeg håber der er mange der læser denne artikel. jeg synes at alt det der med Jacques Cousteau er meget spændene fordi jeg selv er ret glad for havet og videnskaben så jeg vil opfordrer jer til at læse en masse om det men også om Jacques Cousteau. han blev født i 1910 og døde i 1997 så han blev 87 år. men tro ikke at det er lidt for han har været på alverdens ekspeditioner, og fundet et skibsvrag hvor ham og hans dykkere har foretaget mere end 3500 dyk og redet mere end 10.000 til op fra det. som jeg skrev før så læs en masse om det, for jeg er sikker på at vil synes at det er spændene. det var også Jacques Cousteau der opfandt iltflasken og
SP-350 som var e gammel superubåd. han havde også en gammel drøm om at bo på havet og ham og nogen af hans kammerater levede faktisk 28 dage under vandet og der var intet men, og det blev i sidste ende ny rekord. han er for SEJ!!! p.s. jeg har skrevt en hel stil om ham.

Indsæt kommentar på siden:

 

Kontakt

billet-ikon Se oversigt over alle Cinematekets kommende film med mulighed for billetbestilling.

 cine-program-pdf

Download månedens program i printervenligt format

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412