Med "Nordlys" tager instruktøren Kristoffer Kiørboe for anden gang fat i tematikken brødre. I sin midtvejsfilm, "Landskaber" fokuserede han på sig selv og sin tvillingebror og forholdet til deres far, som brødrene først mødte, da de var 21 år. Instruktøren ser relationen mellem søskende som eksempel på "ægte kærlighed" – kærlighed, der ikke er korrumperet af seksualitet.
"Jeg er optaget af kærlighedshistorier", fortæller Kristoffer Kiørboe. "Ikke så meget den traditionelle kærlighedshistorie mellem mand og kvinde, men relationer, der er hævet over kødelig attraktion. For eksempel forholdet mellem forældre og børn, søskende eller venner. For mig er der en særlig ægthed i den type kærlighed."
Ordløst forhold
I "Nordlys" er brødrene på jagt efter nordlyset, men leder i virkeligheden efter den intimitet, som de, som årene er gået, har mistet. Simon har svært ved at komme ind på livet af Samuel og er frustreret over, at Samuel ikke tager stilling til Simons liv. I en scene i filmen forsøger Simon at tvinge Samuel til at reagere på, hvordan han ville have det, hvis Simon valgte at rejse til USA for at uddanne sig. Men Simon må opgive at få svar, fordi Samuel ikke er i stand til at udtrykke sig verbalt.
Ifølge Kristoffer Kiørboe er ord somme tider mangelfulde.
"Jeg tror, at Simons behov for, at de taler med hinanden, er en reaktion på, at han ikke kan mærke sin bror. Manglen på nærvær får ham til at tænke, at de må tale sammen, for det er nu engang det, man gør, når man skal lære hinanden at kende", siger Kristoffer Kiørboe.
I løbet af filmen finder Simon dog ud af, at brødrene ikke kan tale sig frem til en tæt relation, fordi Samuel ikke er et talende menneske.
"Ord kan være utilstrækkelige, og i Simon og Samuels forhold er ordene overflødige. De må etablere et forhold på et andet plan – opleve noget smukt sammen, lege sneboldkamp, være stille sammen, se hinanden i øjnene eller tage ud at lede efter nordlyset sammen," siger Kristoffer Kiørboe.
Billedets magi
Samuels tavshed har begrænset dialogen i filmen, men Kristoffer Kiørboe har også valgt den ordknappe stil, fordi han mener, at billedet i visse typer fortællinger har et større udtryk end ordene.
"Jeg er stor fan af billedet. Jeg tror mere på det, jeg ser, end på det, der bliver sagt. Film er billeder, og billeder kan noget helt specielt. Et særligt lys kan fortælle mere end tusind ord," siger instruktøren og slår også et slag for æstetikken i dokumentarfilm.
"Jeg er personligt træt af den håndholdte YouTube-æstetik, vi ser i mange dokumentarfilm. Billedet er vigtigt, og jeg synes, at der er mange dokumentarfilm, som næsten lige så godt kunne være radioreportage, fordi de ikke bruger billedet. Det er synd," mener Kristoffer Kiørboe.
Instruktøren eksperimenterer med forholdet mellem billede og lyd ved i udvalgte scener at anvende off-lyd, hvor vi hører Simon og Samuels dialog, mens billedet viser dem, uden at de taler. Og herefter klippe til en indstilling, hvor billede og lyd er i sync. Instruktøren forsøger på den måde at skabe et ekstra lag i karakterernes viljer, hvor tilskueren selv må tolke, hvorvidt replikkerne er karakterernes tanker, eller om de rent faktisk siger det, vi hører.
"Det er interessant at droppe dialogen og bare lade deres blikke fortælle historien. Men det er også sjovt at prøve at overtage deres blikke og lade dialogen fungere som en oversættelse af det, de siger ved hjælp af deres udtryk," siger Kristoffer Kiørboe.
Lyset i sig selv
Ifølge instruktøren giver rejsen som form en god narrativ opbygning, fordi der er et fast afgangssted og en destination. Rejsen bliver kun mere interessant af, at nordlyset ikke er en så klar destination, som hvis det havde været et geografisk punkt.
"Nordlyset er spændende, fordi det ikke er et statisk sted. Jeg ikke ved ikke, hvordan man finder nordlyset. Måske kommer det til en. Det er lige så abstrakt som det, brødrene leder efter på det indre plan. På den måde fungerer nordlyset som en metafor for at finde lyset i sig selv. Det ved man jo heller ikke hvor er," siger Kristoffer Kiørboe.
Naturen spiller i det hele taget en vigtig rolle i filmen, som er mættet af panoramabilleder af smukke midtsvenske snelandskaber. Kristoffer Kiørboe fortæller, at han forsøger at få de fysiske rammer til at afspejle sine karakterers indre. I "Nordlys" leder Simon og Samuel efter svar på grundlæggende eksistentielle spørgsmål, og det reflekterer naturen.
"Der er noget eviggyldigt over naturen. Det bliver nat, det bliver dag, og det gør det altid. Havets bølger bliver ved med at slå ind, og det har de altid gjort. Det peger tilbage på noget helt fundamentalt i os," siger Kristoffer Kiørboe.
"Mine karakter leder i en eller anden grad efter Gud – ikke nødvendigvis Gud i en religiøs form, men 'noget', der er større end os selv. En betydning, en sandhed eller en ro. For mig repræsenterer naturen dette 'noget'. Naturen er det eneste, der er perfekt og rent. Det er et godt rum at perspektivere mennesker i, fordi vi ikke er så rene. Men vi kan søge en renhed."
Opdager verdens skønhed
Det er især Simon, der kæmper med at finde sit ståsted i verden. Han står bl.a. med et valg mellem at leve sit eget liv og rejse til USA eller opgive sine drømme for at være der for sin bror. Samuel er en mere jordbunden karakter, fordi han 'bare' er, som han er. Det er Simon, der har problemer med, at Samuel er hjerneskadet, ikke Samuel selv.
"Der er meget mindre orden i Simons verden, end der er i Samuels. Det er også derfor, at der er lagt så meget vægt på naturen i filmen. Der er en orden i naturen, som Simon begynder at se. Han opdager, at der er noget skønt og smukt i verden, og at Samuel også er skøn og smuk, selvom han ikke er som alle os andre," siger Kristoffer Kiørboe.
Som filmen skrider frem, oplever vi en voksende intimitet mellem Simon og Samuel, men Kristoffer Kiørboe har bevidst undgået at lægge alt frem for tilskueren og afslutte historien fuldt forløst.
"Jeg kan godt lide, at filmen efterlader dem et sted på vejen – at historien ikke er gået op endnu. Simon og Samuel ender ikke med at betro hinanden deres inderste hemmeligheder, men de går i samme retning. De går efter at finde det lys."
Kristoffer Kiørboe arbejder nu på en ny dokumentarfilm, "Ángel", som netop har vundet en special mention på Nordic Talents 2009 på baggrund af instruktørens pitch af projektet. Med filmen tager han igen fat i brødretematikken, denne gang i tyrefægterverdenen i Spanien.
