SneakBar oktober

Filmværkstedet præsenterer igen en ny håndfuld talentfulde filmskabere. Se de fem film gratis i Cinemateket.

2007722_Show_Dream

Still fra "Show Dream"

Fredag den 2. oktober viser Filmværkstedet fem premierefilm kl. 19.15 og 21.30 i Cinemateket, Gothersgade 55.

Der er fri entré, og billetter kan bestilles på telefon 3374 3412 eller på Cinematekets website. Filmene vises igen den 15. kl. 19.15.

Andre mennesker

2008778_Andre_Mennesker
Hans-Erik, en ensom bondemand, kommer i et svært dilemma en aften, da en forslået kvinde stormer ind i hans bil og beder ham om hjælp…

Instrueret af Lasse Lindsten og produceret Carine Kjær Busk.

Heart, Keep Beating

Heart_Keeps_Beating_449
Claudia og Alex er to unge rumænere. De drømmer begge to om at have en familie; om et helt normalt liv. I dokumentarfilmen "Heart, Keep Beating" fortæller de om kampen for det "almindelige", når man er vokset op som hiv-smittet på børnehjem.

Instrueret og produceret af Mia Degner.

Dagen efter


Andreas får et varsel af en mystisk fremmed om at hans ven Jannik er i fare – mere kan han ikke huske fra byturen i går. Var det måske noget han drømte? Da brikkerne lige så stille falder på plads, går det op for ham, at hvert eneste valg han foretager, bringer ham tættere på katastrofen.

Instrueret af Jonas Poher Rasmussen og produceret Egil Dennerline.

Show Dream

2007722_Show_Dream

"Show Dream" er en foruroligende visuel oplevelse. Et kig ind i drømmenes univers. Vi møder tryllekunstneren, hævneren, kvinden, der får et nyt ansigt og damen med æggene.

Instrueret af Sidse Carstens og produceret Lina Wickmann.

Torben

2002543_Torben

Torben har en talefejl. Han kan ikke udtale ord, der begynder med T og erstatter det med en F-lyd. Vi hører via interviews med Torben, hans mor og en talepædagog, hvordan det påvirker hans liv.

Instrueret af og produceret Louise Bruun-Gazelleh.

Kommentar

2 Kommentar

Claus Lykke www.flex-film.com skriver

30.09.09 kl.11:56

Hejsa.

Jeg har været til mange sneakbar arrangementer i årenes løb - og lavet en del filmværkstedsproduktioner i løbet af de sidste 14 år.

Sneakbar er en utrolig oplevelse, og det ved vi alle som har været der.

Men heller ikke denne gang kan jeg komme eftersom jeg bor i udlandet - men jeg husker mange rigtig gode aftener med venner og sneakbar - og efterfølgende Andy's - ja - bestil billetten og se filmene i FilmHuset.

Her i México's fattigste stat Chiapas, prøver jeg at stable en kortfilms festival på benene med indslag fra Europa - hvis du har en film du gerne vil vise her i 2011, så send mig en mail på ycwebmedia@gmail.com

Vi kan sørge for tekstning og oversættelse til spansk.

Håber I får et rigtigt godt arrangement.

Hilsner fra México

/Claus Lykke
Fotograf

jakob overbye skriver

20.11.10 kl.16:38

hej claus flot hjemmeside du har
hvor dan har du det i mexico
kan du ikke sende mig din mail adresse
da jeg ikke kan få den gammle e-mail. adresse til at virke



hilsen jakob og isabelle

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412