Kamikaze i Pumpehuset

Pumpehuset lægger lokaler til prælanceringen af de to multiplatform-projekter "Robin Färdig" og "Godstog". Først ved en festlig fejring med koncert, DJs og billige drinks torsdag den 15. april og efterfølgende med et seminar om cross-media og talentudvikling onsdag den 21. april.

Robin_faerdig

Framegrab fra "Robin Färdig" af Daniel Kragh-Jacobsen

Projekterne "Robin Färdig" og "Godstog" startede for de spirende instruktører Daniel Kragh-Jacobsen og Emil Næsby Hansen med udvælgelsen af deres ideer til Kamikaze-workshoppen i oktober 2009. Nu står de efter måneders arbejde med to snarligt færdiggjorte cross-media-projekter.

Under CPH PIX får resten af befolkningen mulighed for at høre mere til projekterne, når Filmværkstedet sammen med CPH PIX inviterer til Kamikaze-bal og -release.

Projekterne skal selvfølgelig fejres på behørig vis. Festen finder sted i Pumpehuset, hvor holdene bag de to Kamikaze-projekter vil være til stede, og pladeselskabet Crunchy Frogs nyeste band Thee Attack spiller koncert. Billige drinks vil kunne anskaffes i baren og DJs vil lægge lydtæppe til festlighederne senere på aftenen.

Den 21. april sættes Kamikaze-projekterne under lup til Kamikaze-release. Her vil de tre konsulenter på projekterne, Michael Noer, Martin de Thura og Philip Einstein, Filmværkstedets projektleder Maria Schou Andersen, og de to instruktører, Daniel Kragh-Jacobsen og Emil Næsby Hansen, præsentere de to KAMIKAZE-projekter og diskutere ideudvikling, talentudvikling og arbejdsprocesser i forhold til nye platforme.

Kamikaze-bal

Tid: Torsdag den 15. april kl. 21.00
Sted: Pumpehuset, Studiestræde, København
Billetter: Gratis adgang

Kamikaze-release

Tid: Onsdag den 21. april kl. 12-15.30 
Sted: Pumpe, Studiestræde, København
Billetter: 75 kr. via www.cphpix.dk

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Kamikaze

Målet med talentudviklingstiltaget under Det Danske Filminstitut er, at få nye unge talenter til at byde ind med deres ideer og realisere dem gennem Kamikaze-projektet med hjælp fra kompetente konsulenter.

Instruktørerne Michael Noer og Martin de Thura og reklamemanden Philip Einstein Lipski har i denne omgang fungeret som konsulenter for de spirende filmmagere.

Læs mere om Filmværkstedet og Kamikaze.

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412