Månedens film - Vestens hårde halse

Spænd revolverbæltet og sæt cowboyhatten på sned – Sergio Leones legendariske western "Vestens hårde halse" kan fra torsdag den 18. marts nydes til akkompagnement af Ennio Morricones stemningsfulde lydspor.

Vestens hårde halse_90_450

Framegrab af Charles Bronson fra "Vestens hårde halse"

De, der ikke var gamle nok til at nyde "Vestens hårde halse" ved premieren i 1968, kan nu glæde sig til en nyrestaureret og farvekorrigeret udgave af den gamle klassiker. Nogle kender den måske bedre med den engelske titel "Once Upon a Time in the West".

Det Britiske Filminstitut har haft western-filmen under kærlig behandling, hvilket har givet Sergio Leones episke mesterværk en tiltrængt afpudsning. Resultatet er skarpere billeder og et remastered lydspor, så det særlige visuelle og auditive udtryk går op i en højere enhed.

På trods af "Vestens hårde halse" efterhånden har en del år på bagen, kan filmen stadig vække interesse. I DR2 Premiere den 1. marts fik filmen stor ros med på vejen fra en begejstret Ellen Hillingsø. Hun sagde blandt andet, "Det er måske den bedste idé jeg har hørt hele ugen, for sådan en film skal simpelthen ses, og ikke mindst høres, i biografen (”¦) for når man har sagt Sergio Leone, så har man samtidig sagt Ennio Morricone." Hillingsø afsluttede sin anmeldelse med at give filmen seks ud af seks stjerner.   

Tid: Torsdag den 18. marts til mandag den 29. marts. Klokkeslet: Månedens film
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K 
Billetter: Tlf. 3374 3412. Bestil online, gem i din kalender og læs mere: Månedens film

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

 

Fakta

Se Ellen Hillingsøs anmeldelse af "Vestens hårde halse" i DR2 Premiere fra den 1. marts her

 

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412