Dreyers afrikanske mareridt

DREYER. Rygterne svirrede i luften da den danske filminstruktør Carl Th. Dreyer forsvandt fra offentlighedens og filmbranchens søgelys i 1934. Befandt han sig blandt munke i Tibet? Eller som passager på et skib i det indiske ocean? Historien om Dreyers forsvindingsnummer kan læses på carlthdreyer.dk.

Den danske instruktør var sammen med den italienske journalist Ernesto Quadrone på vej til Afrika, hvor de skulle optage spillefilmen "Mudundu".

Quadrone havde længe gået med ønsket om at lave en film om kontinentet, og sammen med en række filminvestorer havde han med held fået Carl Th. Dreyer som instruktør på projektet. De var begge interesserede i at berette om nogle af de uretfærdigheder, der gjorde sig gældende i forholdet mellem de indfødte og de rige hvide kolonister.

nyt website

Den 25. maj 2010 åbnede www.carlthdreyer.dk

Det Danske Filminstitut lancerer i maj et nyt stort website om Carl Th. Dreyer. Her kan alle interesserede gå på opdagelse i den berømte danske instruktørs filmiske univers.

Fulde af forventninger til filmoptagelserne og arbejdet begav de sig mod Afrika. Men deres budget var skrabet, og det varme klima gav hurtigt problemer for filmholdet.

Epidemien hærger

Malariaepidemien raser i Afrika og ved filmholdets ankomst får Dreyer og hans filmteam hurtigt besked om, at andre europæiske filmhold har måttet bukke under for sygdommen.

Dreyer og Quadrone er dog fast besluttede på at blive og få optagelserne i hus på trods af, at også andre faktorer besværliggør arbejdet. Filmens skuespillere er ikke uddannede, og den varme sol over savannen tvinger filmholdet til at udsætte optagelserne til om aftenen.

Desværre går der ikke mange dage, før den første på holdet må bukke under for malaria. Det er filmens chauffør, der dør kun få dage senere. Men selvom krisen tilspidser, fortsætter Dreyer alligevel optagelserne, indtil han må give endeligt fortabt, da også han rammes af sygdommen.

Fra vandkanten af det indiske ocean vinker filmholdet farvel til Dreyer, der plaget af sygdom må vende hjem til Danmark på en båre.

Endeligt farvel

Dreyer kom heldigvis hurtigt på benene igen men valgte alligevel ikke at fortsætte filmarbejdet. Det overdrog han i stedet til den franske instruktør Jean-Paul Paulin, der fik premiere med "L' Escave Blanc" i 1934.

Det varme afrikanske klima og de uudannede skuespillere havde i den grad vanskeliggjort arbejdet for den ihærdige instruktør. Men det var især en uoverensstemmelse mellem Dreyer og filmens producenter, der fik ham til at tage sin endelige afsked med Afrika.

I et interview til Ekstrabladet i 1934 beskriver Dreyer besværet med de uuddannede filmskuespillere; "lutter fuldstændig uciviliserede Naturbørn, ganske blottede for det mindste skuespiltalent". Dreyer udtrykker også irritation over, at filmens producenter, trods Dreyers modvilje, havde valgt at fastholde den engelske overklassefrue Lady Abdy i rollen som den unge naive pige. Men hendes vampede og divalignede fremtoning var ikke passende for rollen som den unge, naive pige, mente Dreyer, der herefter trak sig fra projektet.

Dreyer talte aldrig selv talte om oplevelserne i Afrika. På carlthdreyer.dk kan man læses Ernesto Quadrones førstehåndsberetning fra 1951 om Dreyers måneder i Afrika: om hans research, arbejdsmetode, enorme engagement og kompromisløse tilgang til arbejdet med en films tilblivelse på www.carlthdreyer.dk/omdreyer/metode/dreyers-afrika-projekt.aspx, hvor du også kan finde hele interviewet fra Ekstrabladet.