Den danske filminstruktør Carl Th. Dreyer møder for første gang den stenrige amerikanske producer Blevins Davis tilbage i 1949. Han var i Danmark i forbindelse med en teateropsætning af "Hamlet" på Kronborg i Helsingør.
Dreyer havde længe gået med planer om at lave en film om Jesus fra Nazareth. Som en oprejsning til jøderne skulle den fortælle historien om en frihedskæmper, der ønskede det gode, men blev offer for en række ondsindede politiske handlinger.
Den amerikanske rigmand udtrykte interesse i Dreyers idéer og ville gerne producere filmen. Et dedikeret samarbejde tog sin begyndelse, men desværre gik der ikke lang tid, før de første problemer meldte sig.
Ikke alt godt kommer til den, som venter
Carl Th. Dreyer er en tålmodig mand. I flere år holder Davis ham hen med forsikringer om, at pengene til filmen er på vej, og selv om det synes at trække ud i det uendelige, fastholder Dreyer sit engagement og dedikerer sit arbejde til filmen.
Han lærer hebraisk for at kunne instruere de israelske skuespillere, han tager kørekort og rejser blandt andet til Palæstina, Hollywood og Pennsylvania på research. I Pennsylvania gennemgår han filmmanuskriptet med en professor i Det Nye Testamente, og da det er færdigt, er Dreyer meget utålmodig efter at sætte det endelige arbejde i gang.
Men da Dreyer beder Davis om en afklaring på, hvornår projektet kan begynde, holder Davis ham endnu engang hen med forsikringer om, at penge vil dukke op snarest.
Sådan går det frem og tilbage i mange år, indtil det i 1955 endelig ser ud til at lykkes. Dreyer er så godt som på vej til Palæstina, da Suez-krigen bryder ud. Dette umuliggør optagelserne, og da krigen slutter, har Davis alligevel ikke fundet pengene til filmen.
For sent
I 16 år arbejder Dreyer troligt på Jesusfilmen, som Davis hele tiden formår at overbevise ham om, at de nok skal lykkes med. Kun afbrudt af arbejdet med filmene "Ordet" og "Gertrud" er Dreyer i den grad dedikeret og afslår løbende mange store og lovende filmprojekter. Dreyer sover på en feltseng i sit kontor, og kufferten står pakket, klar til afgang.
Samtidig er filminvestorer rundt om i verden begyndt at byde sig til for at producere Jesusfilmen, men Dreyer er bundet til kontrakten med den amerikanske producent.
I 1965 er Blevins Davis pludselig forsvundet fra jordens overflade. Det giver Dreyer mulighed for at indlede nye samarbejder, og da den italienske producent RAI tilbyder finansiering, ser filmen endelig ud til at lykkes. Samtidig bevilger Den Danske Filmfond et mindre, symbolsk millionbeløb til filmen, men alt sammen for sent. Carl Th. Dreyer dør kun et halvt år efter på et hospital på Frederiksberg.
På det nye Dreyer-site, der åbner 25. maj, kan du læse mere:
Dreyers manuskript til Jesus-filmen
Artikel om Dreyers opfattelse af Jesus
Historien om 16 års brevveksling mellem Dreyer og Blevins Davis