Kom nu, søster Gertrud!

DREYER. Kom nu, søster Gertrud – gør noget! Sådan råbte sociolog Emilia van Hauen til tv-skærmen, da hun for nylig skulle se Dreyers omdiskuterede film for første gang.

Gertrud

Foto: Else Kjær

Det var en skandale. Intet mindre. Ikke nok med at teknikken svigtede, underteksterne var ulæselige, og spolerne var sat i forkert rækkefølge. De franske filmkritikere var også enige om, at filmen var noget makværk. Ulideligt langsom, forfærdelig tung og nærmest patetisk i sin handling. Slet ikke det comeback, man havde håbet på efter ti års stilhed fra mesterinstruktøren.

Jo, Carl Th. Dreyers dristige filmatisering af Hjalmar Söderbergs skuespil "Gertrud" fik en omtumlet start, da den havde premiere i den splinternye Le Studio Medicis-biograf i Paris i december 1964. Og selvom chok-effekten var aftaget en smule, da filmen to uger senere ramte de danske biograflærreder, vakte historien om Gertrud og hendes jagt på kærlighed ikke desto mindre voldsom debat i Andedammen. Elsa Gress, Christian Braad Thomsen, Bettina Heltberg og Clifford Wright var blandt de mange samfundsdebattører, som flere uger efter premieren diskuterede filmen og dens hovedperson i dagspressen. ’Gertrud-debatten’ blev de mange kronikker, indlæg, svar og modsvar ligefrem kaldt.

Men er jeg elsket?

45 år er gået, siden "Gertrud" satte sindene i kog. Og selvom der unægtelig er sket meget med kvinderollen siden 1964, vil Gertruds nulevende medsøstre sagtens kunne identificere sig med hendes historie. Det mener sociolog Emilia van Hauen, som i anledning af lanceringen af Det Danske Filminstituts Dreyer-site har set det sorthvide drama med moderne briller.

"Når jeg ser på antallet af skilsmisser, som i langt over halvdelen af tilfældene er initieret af kvinden, når jeg ser på antallet af utro kvinder, der siges at være lidt over halvdelen af alle kvinder i forhold, og når jeg læser kontaktannoncer på diverse websites, så tvivler jeg ikke. Jo, Gertrud siger os noget, for det, der er en drøm for hende, er stadig en drøm for hendes efterkommere," skriver van Hauen i sin analyse af filmen.

"Den ene gang efter den anden møder jeg kvinder, som kan fortælle den mest overbevisende succeshistorie om deres professionelle og sociale liv, men som aldrig for alvor oplever, at deres hele liv er en succes, fordi deres historie altid ender på et dirrende … men er jeg elsket?"

Jagten på betingelsesløs kærlighed

Emilia van Hauen var ellers ikke udpræget begejstret for "Gertrud" til at starte med.
""Kom nu, søster Gertrud - gør noget!", råbte jeg flere gange. Efter en times tid måtte jeg hente panikmad i køkkenet, som skulle forhindre os i at falde i søvn. Da Nina Pens som gammelkonesminket Gertrud omsider verfede den sidste bejler ud af hjemmet, kunne vi ånde lettede op og udbryde: "Endelig!"," skriver Emilia van Hauen om sit første møde med kvinden, der som ung bryder med mændene i sit liv, fordi de ikke kan tilbyde hende det, hun stræber efter: Betingelsesløs kærlighed.

Men filmen blev hængende. Blandt andet fordi hovedpersonen altså minder mere om nutidens unge kvinder, end man skulle tro. Ligesom Gertrud leder de nemlig efter en kærlighed så perfekt, at den måske slet ikke findes.

"Stakkels Gertrud. Og stakkels alle de moderne kvinder, der vælger Weber-grill, pyntepudebørn og kraftigt visitkort til, og fravælger en dødbesværlig mand, der til tider hellere vil klø sig i skridtet, ræbe højlydt og se fodbold end at give sig hen til kvindens betingelsesløse kærlighed. Den er nemlig ikke betingelsesløs. Ej heller Gertruds kærlighed var betingelsesløs, for hun endte jo med at vælge kærligheden selv, frem for genstanden for den."

Den fremsynede Dreyer

Gertrud vælger som bekendt både politikeren Gustav, digteren Gabriel og musikeren Erland fra for i stedet at leve alene. Et yderst provokerende valg i 1964. Men samtidig særdeles fremsynet, mener Emilia van Hauen.

"I dag oplever vi nemlig en stigende andel af enlige kvinder, der bliver insemineret for at få et barn alene, uden alt det bøvl med en far på sidelinjen, som også vil have et ord indført. Et mere og mere udbredt familiemønster er også de par, der vælger en "living apart together" livsform, hvor de har to hjem, eller de fraskilte kvinder, der vælger aldrig mere at indgå i et forpligtende forhold på familiebasis, men hellere vil leve med en kæreste på sidelinjen."

Hun mener til gengæld ikke, at Dreyer var særlig fremsynet, når det gælder emnet kvinder og karriere. I filmen må Gertrud tage stilling til, om hun kan leve med, at mændene i hendes liv prioriterer deres arbejde højere end deres kærlighed til hende. I nutidens Danmark er det mændene, som ikke helt kan komme overens med, at deres kvinder spurter op ad arbejdspladsernes rangstiger.

"Det er disse kvinder, som pendler rundt oppe i socialgruppe 1, der har sværest ved at blive gift, fordi mænd traditionelt ikke gifter sig opad, men nedad i det sociale hierarki. Altså står vi nu med en situation, hvor Gertrud ville kunne sige: Mandens kærlighed og kvindens karriere, de to er fjender fra begyndelsen."


Læs hele Emilia van Hauens analyse af "Gertrud" på carlthdreyer.dk, der åbner 25. maj.
Filmen bliver vist i Cinemateket fredag den 21. maj klokken 21.45 samt søndag den 30. maj klokken 14.15. Læs mere og bestil billetter.


 

Carlthdreyer
.dk

Den 25. maj 2010 åbner www.carlthdreyer.dk

Det Danske Filminstitut lancerer i maj et nyt stort website om Carl Th. Dreyer. Her kan alle interesserede om gå på opdagelse i den berømte danske instruktørs filmiske univers.

Fra datiden anmeldelser af "Gertrud"

"Med forstenet skræk så man billede efter billede på det lille skæve og krøllede lærred i den halvfærdige biograf i Paris – vil det dog ikke lykkes Carl Th. Dreyers geni, Hjalmer Söderbergs raffinerede, underfundige sandhed eller blot emnets storhed at redde denne film, bad man for sig selv. Forgæves."
- Jens Kruuse i Jyllands-Posten, 19. december 1964

"Den formelle monotoni er fuldt bevidst gennemført, men kan dog forekomme unødigt stram. Jeg er bange for, at der er dem, der vil kede sig stærkt. De gør sig ikke klart, at filmen forlanger en anden slags modtagelighed af sine tilskuere, end film plejer at kræve."
- Bjørn Rasmussen i Aktuelt, 19. december 1964

"Jeg tror, han har valgt det forkerte stykke til sin dristige stiløvelse, men jeg tror også, han selv har følt modsætningen og har håbet på et udbytte af den, som udeblev."
- Anders Bodelsen i Information, 19. december 1964

"Den film kan man kun enten afsky eller elske."
- Jean de Baroncelli i Le Monde, december 1964

"Filmen varer 7 ½ time, fordi Carl Th. Dreyer tænker, at når man låner ham et kamera hvert 10. år, har han lov til på det groveste at genere folk, som det passer ham."
- Michel Cournot i Nouvel Observateur, december 1964


Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412