La Quinzaine des Réalisateurs

CANNES 2010. Når Christoffer Boes "Alting bliver godt igen" bliver vist i Cannes i denne uge, er det i programmet La Quinzaine des Réalisateurs, på engelsk Directors' Fortnight, det blev skabt af den franske instruktørsammenslutning i 1969 i protest mod det officielle Cannes-program. I dag lidt over 40 år senere er sideprogrammet blevet en toneangivende faktor med bl.a. visninger af en lang række senere storinstruktørers debutfilm.

Alting bliver godt igen

La Quinzaine des Réalisateurs, i filmfolk-jargon ofte kaldet "Quinzainen", er parallelprogram til Cannes-festivalen. Programmet har eksisteret siden 1969. I dag består programmet af en snes film af spillefilmslængde (både fiktion og dokumentar), foruden omkring 10 kortfilm.

Målet var – og er – at præsentere film, som ikke var valgt ud med hensyntagen til instruktørernes cv eller renommé. Sloganet lød: Film i frihed – ”Cinéma en liberté”. I starten skulle dette tages meget bogstaveligt; der var ikke tid til, at organisatorerne kunne udvælge filmene, så alle interesserede kunne indsende film og deltage (det betød 62 spillefilm i 1969).

Programmet varede oprindeligt 14 dage – deraf navnet – og opstod i kølvandet på skandaleåret 1968, hvor festivalen blev afbrudt. Året efter stod en snes franske instruktører bag oprettelsen af programmet, der i samfulde de første 30 år blev ledet af Pierre-Henri Deleau og organiseret af de franske filminstruktørers sammenslutning (Société des réalisateurs de films - SRF). Bag programmets skabelse stod prominente instruktører som Jacques Rivette, Robert Bresson og Claude Berri.

Blandt de instruktørnavne, som har fået deres første film vist på Quanzainen, finder man Werner Herzog, Rainer Werner Fassbinder, Nagisa Oshima, George Lucas, Martin Scorsese, Ken Loach, Jim Jarmusch, Michael Haneke, Chantal Akerman, Spike Lee, Luc et Jean-Pierre Dardenne og Sofia Coppola.

Ny formand for Quanzainen er i år er Frédéric Boyer, der har siddet i udvælgelseskomité gennem seks år.

I 2009 havde Quinzainen 94 filmvisninger med i alt 45.000 tilskuere. Af de 24 spillefilm, der blev vist i 2009, opnåede de 21 efterfølgende distribution i Frankrig.

Priser

Der uddeles følgende priser:

  • le prix Art et Essai remis par la Confédération internationale des cinémas d'art et essai (CICAE)
  • le prix de la Société des auteurs et compositeurs dramatiques (SACD) pour le scénario
  • le prix Regards Jeunes pour les longs métrages
  • le prix Europa Cinémas
  • le prix SFR

Dansk deltagelse

I år deltager Christoffer Boe på Quanzainen med "Alting bliver godt igen", der havde dansk premiere tidligere på året. Tidligere har syv danske film været vist i sideprogrammet.

2010 "Alting bliver godt ingen" / "Everything will be fine" af Christoffer Boe

2009 "Anna" / "Anna" af Rúnar Rúnarsson

2006 "Princess" / "Princess" af Anders Morgenthaler

1977 "Jorden er flad" / "The Earth is Flat" af Henrik Stangerup

1977 "Aftenlandet" / "Evening Land" af Peter Watkins

1974 "Lars Ole, 5C" / "Lars Ole, 5C" af Nils Malmros

1973 "Farlige kys" / "It Happens in Denmark" af Henrik Stangerup

1970 "Giv Gud en chance om søndagen" af Henrik Stangerup

www.quinzaine-realisateurs.com

Quinzaine des Réalisateurs 2010

33 film
24 spillefilms
9 kortfilm
21 lande
31 verdenspremierer

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412