Nørdernes hævn

Angreb er det bedste forsvar, erfarer de to mobbe-ofre Alf og Toke i "Min bedste fjende". Men hvor sød er hævnen, når det kommer til stykket? Filmen, der er instrueret af Oliver Ussing, har forpremiere på CPH PIX fredag den 16. april.

Min bedste fjende_edit

De 13-årige klassekammerater Alf og Toke er vant til at blive mobbet af den overlegne Mathias og de andre smarte drenge. Men de to drenge er trætte af, at blive trådt på. Inspireret af den japanske manga-helt Niccolo indgår de en hemmelig alliance og begynder langsomt at nedbryde gruppens magt og hævne sig på deres fjender fra klassen.

Instruktøren Oliver Ussing har hensat fortællingen om et hævnopgør til at udspille sig i skolegården. Forældre og lærere er fraværende og distancerede, så børnene får frit spil til deres indbyrdes bryderier og magtkampe.

Både manga-helten Niccolos historie og de planer drengene sætter i gang, bygger på den historiske person Niccolo Machiavellis bog "Fyrsten". Bogen handler i grove træk om, hvordan man som hersker fastholder sin magt og undertrykker sine modstandere.

"Min bedste fjende" er instrueret af Oliver Ussing og er hans anden spillefilm, som instruktør. Filmen er produceret af Vibeke Vogel og Elise Lund Larsen for Bullitt Film ApS, og den vises på CPH PIX i samarbejde med Børnefilmsfestivalen Buster. Ignacio Ferreras står bag manga-bøgerne om Niccolo. 

Filmen er baseret på romanen "Nørdernes forvandling" (2007) af Thorstein Thomsen (f. 1950).

Undervisningsmateriale:
I forbindelse med "Min bedste fjende" udvikler Det Danske Filminstitut undervisningsmateriale til folkeskolen. Materialet ventes færdiggjort medio april. 

Læs mere om undervisningsmateriale på www.dfi.dk/filmiskolen

Tid: Fredag den 16. april, kl. 19.00
Sted: Dagmar Teatret, Jernbanegade 2, København
Billetter: Dagmar eller CPH PIX 

Trailer:

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

 

Alf og Tokes fem bud

Skab et image

Tal lidt, handl meget

Del og hersk

Minus nørdepiger

Skab en hær

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412