Stumfilm i bits og bytes

Torsdag den 11. marts kan stumfilmstjernen Asta Nielsen opleves i en digitaliseret og restaureret udgave af "Afgrunden" i Bibliografen Bagsværd.

Afgrunden - Asta

Framegrab fra "Afgrunden"

Visningen af stumfilmen er en del af arrangementet "Hva' med kulturarven?" i Bibliografen i Bagsværd, der blev indviet i februar. Filmen bliver, som det sig hør og bør, akkompagneret af levende musik ved pianisten Lars Fjeldmose.  

Inden publikum kan nyde Asta Nielsen i "Afgrunden", vil museumsinspektør ved Det Danske Filminstitut Thomas C. Christensen fortælle om tankerne bag restaureringen og digitaliseringen af filmen og af den danske filmarv generelt. Blandt andet vil han vise billeder fra udflytningen af det nationale filmarkiv fra Bagsværd Fort til det nuværende arkiv i Glostrup.
 
Arrangementet "Hva' med kulturarven?" foregår torsdag den 11. marts fra 19.30-21.30 og koster 40 kr.

Billetter kan købes ved henvendelse til Bibliografen, Bagsværd Hovedgade 116, eller på deres telefon 3957 6464.

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

 

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412