Danske film på dvd i september

Thomas Vinterbergs "Submarino" og Charlotte Sachs Bostrups "Karla og Jonas" kommer i butikkerne på dvd den 29. september.

Submarino_3_Per_Arnesen_c

"Submarino" er med i kapløbet om en Oscar-indstilling. Foto: Per Arnesen.

Fra onsdag den 29. september kan "Submarino" og "Karla og Jonas" opleves hjemme i de danske stuer, når filmene kommer på dvd.

Submarino

Thomas Vinterbergs film om livet på skyggesiden i Københavns Nordvest-kvarter begejstrede de danske anmeldere ved premieren. Filmen kæmpede ved dette års Berlinale i hovedkonkurrencen om Guldbjørnen og er blevet til efter forlæg af Jonas T. Bengtsons roman af samme navn. "Submarino" er med i kapløbet om at blive indstillet til en Oscar.

Karla og Jonas

Charlotte Sachs Bostrups "Karla og Jonas" er den tredje film i serien om Karla, der denne gang kommer på eventyr i Jylland. Filmen er aktuel på Toronto International Film Festival og er skrevet af Renée Toft Simonsen.

Kim

De, der ikke kan vente med at få en dansk skive i dvd-afspilleren, kan passende lægge den nyligt udkomne "Kim" af Morten Meldgaard i. Filmen handler om frihedskæmperen Kim Malthe-Bruun, der blev henrettet blot 29 dage før krigens afslutning. Filmen er baseret på Kims egne breve og dagbogsoptegnelser. "Kim" kan købes via Cinematekets Film & Boghandel.

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

 

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412