Det erotiske menneske surprise-film i DOX:BIO

Jørgen Leths "Det erotiske menneske" bliver årets surprise-film i den landsdækkende dokumentarfilmklub DOX:BIO. Også internationalt er Leth i fokus – med retrospektive festivaler i Lussas, Bilbao og Lissabon og en forestående verdenspremiere på Toronto Filmfestivalen.

Det-erotiske-menneske_450

"Det erotiske menneske" er årets sidste film i DOX:BIO.

Onsdag den 3. november vises Jørgen Leths "Det erotiske menneske" simultant i 35 biografer landet over som årets sidste film i DOX:BIOs 2010-program. En plads som arrangørerne har gemt i ærmet til en film, der kan runde serien af med maner. 

"Det er en stor ære at kunne afrunde årets program med dansk dokumentarfilms mest inspirerende figur," siger Marlene Schiött Rasmussen, medstifter af DOX:BIO. "Vi har haft mange gode film at vælge imellem, men hvad kunne være mere symbolsk end at lade Jørgen Leth være vores sidste film i år og sidste gæst på scenen."

Ved de simultane visninger satser arrangørerne på at tilbyde publikum en aften i selskab med Jørgen Leth, der streames live ud over hele landet – om man så sidder i Hadsund, Haderslev, Birkerød eller København.

Stor international opmærksomhed

Den internationale opmærksomhed på Jørgen Leths film er stor. I august løb en omfattende retrospektiv af stablen i Lussas i Frankrig, og om få dage får "Det erotiske menneske" verdenspremiere på den store Toronto Filmfestival. For øjeblikket vises 16 af den danske filmveterans værker på Bilbao Fine Arts Museum, og Leth deltager til oktober i en stor retrospektiv i Lissabon.

"Det erotiske menneske", som Leth har formet over de seneste 10-15 år, undersøger erotikkens væsen, og rejsen fører instruktøren og antropologen i Leths skikkelse til eksotiske egne, hvor erotikken bor i sine evigt omskiftelige former.

Filmen får almindelig biografdistribution fra 4. november i udvalgte biografer landet over.

DOX:BIO 2010
Lussas Filmfestival 22.-28. august
Bilbao Fine Arts Museum 13. august-1. oktober
doclisboa 2010 14.-24. oktober

 

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

 
Det-erotiske-menneske_plakaFilmens internationale plakat

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412