Phie Ambos "Hjemmefronten" på TV2

"Hjemmefronten - Fjenden bag hækken", en dokumentarfilm af Phie Ambo, får TV 2-premiere mandag den 23. august kl. 20.00.

Hjemmefronten0

Naboer i krig i dokumentarfilmen "Hjemmefronten - Fjenden bag hækken".

Det handler om krig mellem naboer. Omkring 1 million voksne danskere har udkæmpet nabokrige med større eller mindre tab. Og antallet af stridigheder er vokset stødt siden 1950’erne.

Instruktøren Phie Ambo, der tidligere har opnået stor international opmærksomhed med film som "Family", "Gambler" og "Mechanical Love", følger i "Hjemmefronten - Fjenden bag hækken" Hegnssynet, der bliver tilkaldt, når naboer er i strid.

Det fyger med skældsord, og det som kunne have været et godt naboskab mellem Ole og Flemming, har i 40 år været en hård krig om ligusterhækkens størrelse og tykkelse. Vi oplever nabostridigheder på nærmeste hold, når vi følger hegnssynsmanden Mogens Peuliche på arbejde i de nordsjællandske villakvarterer. Her kræver det en stor grad af diplomati fra Mogens side, når han skal genskabe freden mellem stridende naboer.

"Hjemmefronten - Fjenden bag hækken" er produceret af Sigrid Dyekjær for Danish Documentary Production med produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.

Se billedserien nedenfor.

Hjemmefronten - Fjenden bag hækken
TV 2
Mandag den 23. august kl. 20.00

Get the flash player here: http://www.adobe.com/flashplayer

Kommentar

3 Kommentar

Lone Gustavsen skriver

23.08.10 kl.22:17

Jeg har set første afsnit og synes, det var rigtig interessant.
Hvor opfører "pæne mennesker" sig dog tåbeligt!

Hvorfor vender de mennesker, der brokker sig, ikke bare næsen ind mod deres egen have? På mig virkede det, som om de fleste klager handlede om noget helt andet end hegn og skel.

Jeg var rystet over den nabo, der bare gik ind i sin nabos have og fældede hendes træ og huggede træet, mens hun ikke var hjemme.
Og så sad han bare og grinede. Fy!

Janne Caspersen skriver

26.08.10 kl.00:11

Hej.

Så desværre ikke udsendelsen d. 23. august.
Er der nogle der ved hvor man evt. kan se den eller om den bliver genudsendt ?

Morten Udsen www.dfi.dk skriver

26.08.10 kl.15:05

@Janne: Ifølge TV2 er der planlagt genudsendelse søndag den 12. september kl. 12.15 og igen i januar 2011. Filmen distribueres desuden via Filmstriben. Jeg kan desværre ikke oplyse, hvornår filmen vil indgå dér og anbefaler derfor at abonnere på nyheder fra www.filmstriben.dk eller dfi.dk

Indsæt kommentar på siden:

 

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412