Buskmænd og kannibaler i Filmarkivet

I ARKIVET. Eventyreren og globetrotteren Jens Bjerre har rejst og filmet det meste af sit liv. Nu er hans unikke filmsamling overdraget til Det Danske Filminstituts arkiv i 17 store flyttekasser.

Jens Bjerre store interesse for primitive naturfolk har ofte ført ham til steder, hvor ingen hvid mand før havde sat sine ben. Jens Bjerre er flere gange vendt tilbage til de samme naturfolk for at undersøge udviklingen. Mange af dem og deres traditioner er nu helt forsvundet, og det faktum gør hans optagelser helt uerstattelige.

Snedige fælder og kampkøller

Papua Ny Guinea er for eksempel blevet udforsket af Jens Bjerre første gang i 1950'erne. Dybt inde i junglen optog han alene med sit kamera og spolebåndoptager billeder og lyde af kannibalernes traditioner og levevis.

Han fik bl.a. lov til at filme en begravelsesceremoni, hvor den dødes krop blev røget, men derudover behandlet, som var hun stadig i live. Fluerne omkring øjnene blev jaget væk, hun blev holdt i en behagelig stilling og familien sov stadig ved hendes side om natten – på trods af en gennemtrængende stank. De mange stammer i junglen var ofte i krig med hinanden og mange blev dræbt i snedige fælder eller med kampkøller. Jens Bjerre var heldig han overlevede de mange ekspeditioner.

jensbjerre3
Død kvinde i familiens skød. Foto: Jens Bjerre.  

I samlingen findes også adskillige optagelser fra Afrika, for eksempel San-buskmændene i Kalahariørknen i Sydvestafrika. De er en af Afrikas ældste stammer, som Jens Bjerre første gang optog i 1947. Han dokumenterede deres levevis, indvielsesceremonier og skabelsesmyter i både billede og lyd. I 1953 rejste han til Australien, hvor han filmede aboriginals på deres lange vandringer i ørkenen, grufulde men livsnødvendige manddomsprøver og hellige steder fra drømmetiden.

Digitaliseres og formidles

Samlingen, der rummer ca. 350 dåser billede og lyd fordelt på ca. 25 film, vil nu blive registreret i arkivet. Optagelserne er lavet på 16 mm film og indtil digitalisering af samlingen bliver mulig, vil den ikke være tilgængelig for offentligheden. Filminstituttets arkiv håber, de finder ressourcer til digitalisering og formidling, gerne inden 16. marts 2011, hvor Jens Bjerre fylder 90 år.

Kommentar

2 Kommentar

Pauli Gehlsen skriver

06.10.11 kl.15:55

Jeg underviser i folkeskolen og synes det vil være fantastisk, hvis jeg kan vise mine elever Jens Bjerre`s film om kanibalerne på NY Guinea.
Kan det lade sig gøre og hvad vil betingelserne e.v.t. være.
Hilse Pauli

Karin Bonde Johansen www.filmarkivet.dk skriver

11.10.11 kl.10:39

Hej Pauli
Det er lidt forskelligt, hvilke materialer vi har på de forskellige film af Jens Bjerre, og derfor også forskelligt, hvor godt og hvor nemt vi kan lave en dvd af materialet.
På filmen "Med Jens Bjerre blandt kannibaler" fra 1954 har vi et bånd, hvorfra jeg kan lave en dvd, som du gerne må bruge til undervisning og andre ikke-kommercielle formål. Der er dog det problem, at jeg kun har den med engelsk tale.
Hvis du er interesseret i det, så ring på 33 74 36 31 eller skriv en mail.
Med venlig hilsen
Karin Bonde

Se evt. priser her: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Filmarkivet/Brug-af-filmarkivet/Kopiering.aspx

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 
Foto: Jens BjerreFoto: Jens Bjerre

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412