Don Juan vender hjem til Sevilla

FESTIVAL. Kasper Holtens "Juan" er en af fire danske film, filmfestivalen i Sevilla har inviteret til sine konkurrenceprogrammer. Susanne Biers "Hævnen" deltager i festivalens hovedkonkurrence.

Juan_450

Kasper Holtens "Juan" er en moderne filmversion af Mozarts opera "Don Giovanni". Foto: Steffen Aarfing.

Den yderst populære Don Juan-skikkelse vender hjem til Sevilla, når Kasper Holtens moderne filmversion "Juan", baseret på Mozarts opera "Don Giovanni", i den kommende uge deltager på filmfestivalen i Sevilla i konkurrenceprogrammet med spillefilm fra debuterende filminstruktører. "Don Giovanni" foregår i oprindeligt i Sevilla.

Sevilla European Film Festival, der afholdes fra 5. til 13. november, har også inviteret Susanne Biers "Hævnen" til at deltage i festivalens hovedkonkurrence, Janus Metz' "Armadillo" til konkurrenceprogrammet Eurodoc med europæiske dokumentarfilm og Per Flys "Kvinden der drømte om en mand" til at konkurrere med 11 andre spillefilm, der ligesom Flys film har modtaget støtte gennem det europæiske filmstøtteprogram Eurimages.

Filmfestivalen i Sevilla har særligt fokus på europæisk film, og nomineringerne til European Film Awards bliver offentliggjort under festivalen lørdag den 6. november.

Thomas Vinterbergs "Submarino" er en af de 46 shortlistede spillefilm, som kan nomineres i kategorierne European Film, European Director, European Actress, European Actor, European Screenwriter, Carlo Di Palma European Cinematographer Award, European Editor, European Production Designer og European Composer.

Sevilla European Film Festival 
European Film Awards

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412