Lej en familie

INTERVIEW. Først fulgte han i hælene på en hæsblæsende patriark med tusindvis af mere eller mindre brugbare opfindelser på samvittigheden. Nu rejser den selvlærte instruktør Kaspar Astrup Schröder tilbage til Japan for at åbne endnu et vindue ind til kontrasternes kultur. Men først går turen til filmfestival i Amsterdam…

Forestil dig, at du skal giftes. Din kommende ægtefælle har en familie så perfekt, at den kunne reklamere for alt fra bøffer til boliger. Din egen minder mest af alt om en scene fra en dårlig mafiafilm. Hvad gør man så? Tja, hvis man er i Japan, lejer man måske et sæt nye forældre, nogle nye søskende og en onkel, der er knap så plat som ham, man egentlig er i familie med.

Det lyder en anelse aparte. Men rundt omkring i de japanske hjem er det efterhånden normalt at leje meget andet end biler og dvd-film. Det viser dokumentarfilminstruktør Kaspar Astrup Schröder i sin kommende film "I Want to Cheer Up Ltd." om et firma, som har specialiseret sig i at leje netop familiemedlemmer ud til løgnehistorier.

"Familiens status betyder alt i Japan. Man vil simpelthen gøre alt for at opretholde den udadtil," fortæller instruktøren, som er på vej til Amsterdam for at pitche projektet ved International Documentary Film Festival Amsterdam.

Mine film har egentlig ikke særlig meget til fælles. Jeg vil helst ikke gentage mig selv, så det er naturligt for mig at prøve noget nyt hver gang. Men jeg vælger ofte historier om mennesker ud over det sædvanlige.

Et vindue ind i japansk kultur

"I Want to Cheer Up Ltd." følger familiefaderen Mr. Ryuichi. Om dagen sidder han i serviceafdelingen på en legetøjsfabrik og tager imod klager over ødelagte biler og dukker, som ikke vil græde. Om aftenen og i weekenderne lejer han sig selv og sine 40 medarbejdere ud til fødselsdage, begravelser, receptioner og andre situationer, hvor det er altafgørende at opretholde sin status udadtil.

"Filmen bliver et vindue ind i japansk kultur. Hvorfor er det, de har behov for at lyve? Jeg har filmet et bryllup, hvor hele brudens side er lejet. Forældre, onkler, fætre og kusiner. Hun tør ikke sige til sin mand, at hendes familie har slået hånden af hende. Det her er den sikre vej ud. Og for nylig har hun lejet dem alle sammen igen til en anden lejlighed," fortæller Kaspar Astrup Schröder, hvis seneste film "My Playground" om parkourudøveres utraditionelle brug af alverdens metropoler bliver vist ved filmfestivalen i Amsterdam.

Kontrasternes land

"I Want to Cheer Up Ltd." er ikke Kaspar Astrup Schröders første filmiske møde med japansk kultur. Hans roste debutfilm "The Invention of Dr. Nakamats" fulgte en 80-årig opfinder, som med 3400 patenter og en ambition om at blive 144 år gammel er blevet lidt af en kultfigur i sit hjemland. Med "I Want to Cheer Up Ltd." genoptager den danske instruktør så kontakten med det Japan, som har fascineret ham, så længe han kan huske.

"Japanerne har nogenlunde samme levestandard som os, men mentalt er kulturen så langt fra os, som den kan være. Og det synes jeg er virkelig fascinerende. For dem handler det så meget om familiens ære, og de tilsidesætter deres personlige behov for fællesskabet. Og så er jeg vild med kontrasterne. På den ene side går de rundt i kimonoer og er meget traditionelle. På den anden side er de meget outrerede og villige til at prøve ting af."

Mennesker ud over det sædvanlige

Fascinationen af japansk kultur har altså indtil videre været en fællesnævner i Kaspar Astrup Schröders film. Men ellers har han svært ved at pege på, hvad hans stil er.

"Mine film har egentlig ikke særlig meget til fælles. Jeg vil helst ikke gentage mig selv, så det er naturligt for mig at prøve noget nyt hver gang. Men jeg vælger ofte historier om mennesker ud over det sædvanlige. Nakamats er virkelig en karakter, parkour-udøverne bruger normale ting på en hel ny måde, og folkene i min nye film laver noget, der er meget anderledes, end hvad jeg er vant til," siger han og tilføjer, at andre dog har bidt mærke i et særligt visuelt touch, som går igen i hans værker.

"Måske har det noget at gøre med den måde, jeg filmer på. Det er altid meget lige på. Fordi jeg selv arbejder med grafik og design, tænker jeg meget hurtigt visuelt i forhold til en film. Musikken er også med i mine overvejelser fra starten. Den samler en film."

Ind fra højre

Som selvlært instruktør er Kaspar Astrup Schröder kommet ind i den danske filmbranche ad utraditionelle veje. Uden anden uddannelse end et seminar på Filmhøjskolen i Ebeltoft og et ugekursus i klipning.

"Jeg er typen, der bare kaster mig ud i det og ser, hvad der sker. Og jeg er aldrig bange for at fejle," siger han men indrømmer samtidig, at det er vigtigt at kende nogen, der kender nogen, hvis man vil slå døren ind og blive en del af filmbranchen.

"Jeg har været heldig at komme til at arbejde sammen med først klipper Anne Østerud og siden min producer Mette Heide. Men jeg føler ikke, at der er nogen, der ser skævt til mig, fordi jeg ikke er filmskoleuddannet. Nærmere tværtimod – jeg tror, det virker lidt spændende, at jeg er kommet ind fra højre på den måde."

Kaspar Astrup Schröder tager tilbage til Japan i januar for at filme "I Want to Cheer Up Ltd.". Filmen, der produceres af Mette Heide for Plus Pictures, får premiere i løbet af 2011.