Verdens bedste afgangsfilm

Andreas Møl Dalsgaard modtager den internationale filmorganisation CILECT's fornemme hovedpris for sin afgangsfilm "København".

København450

Andreas Dalsgaards "København" med bl.a. Thomas Bo Larsen og Laura Drasbæk er kåret til verdens bedste afgangsfilm.

"København", Andreas Dalsgaards afgangsfilm fra Filmskolen 2009, har vundet den præstigefulde pris for filmskolefilm, CILECT-prisen.

"København" er historien om en krigsfotograf, der efter 5 år i udlandet vender hjem til København. Han skal bare blive én dag, men da han opsøger en kvinde, han forlod 5 år tidligere, tager hjemkomsten en ny drejning.

CILECT er den internationale sammenslutning af filmskoler og afholder hvert år en konkurrence blandt film fra sine 87 medlemslande. Prisen uddeles ved CILECTs årlige konference i Barcelona i november i år.

Andreas M. Dalsgaard har tidligere gjort sig bemærket med de to dokumentarfilm "Cities on Speed - Bogotá Change" (2009) og "Afghan Muscles" (2006) der begge er produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Disse film kan ses som streaming video i dvd-kvalitet på Filmstriben, hvis du bor i én af de 79 kommuner, der er tilmeldt Filmstriben, ved at angive din adgangskode og password til dit lokale bibliotek. Filmstriben er en netportal, som drives af DBC i samarbejde med Det Danske Filminstitut.

Se "Cities on Speed - Bogotá Change" på Filmstriben.

Se "Afghan Muscles" på Filmstriben.

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412