300.000 har set Hævnen i dag

BIO-TAL. Susanne Biers "Hævnen" er fra i dag set af 300.000 herhjemme, godt en måned efter premieren. Der kan spilles om filmens Oscar-chancer.

Haevnen_17

Foto: Per Arnesen

Søndag aften kunne biograferne melde, at 295.246 havde set "Hævnen". Filmen havde premiere den 26. august, og med det tempo, filmen har solgt billetter, bliver de 300.000 solgte billetter med sikkerhed rundet i dag.

Torsdag i sidste uge erobrede Biers film førstepladsen på Bio-listen, og med hensyn til antal solgte billetter overhalede den "Toy Story 3", der havde premiere samtidigt med "Hævnen".

Det er ikke overraskende, at en dansk Bier-film trækker publikum til. Dogmefilmen "Elsker dig for evigt" (2002) blev i de danske biografer set af 510.000, "Brødre" (2003) af 430.000, og "Efter brylluppet" (2006) af 391.000. Biers amerikansk producerede "Things We Lost in the Fire" (2008) trak 221.000 i biografen, hvilket var flot for et ikke-dansk drama.

Spil om Biers Oscar-chancer

"Hævnen" er indstillet som dansk Oscar-kandidat i kategorien Best Foreign Language Film, og det er allerede nu muligt at tømme sin sparegris og satse på Bier hos bookmakeren Ladbrokes, der spår den danske film 20 % chance for vinde Oscar'en. Odds er på nuværende tidspunkt 5 på "Hævnen", og henholdsvis 16 og 21 på den norske og den svenske kandidat.

Man kan spille og følge odds på Ladbrokes.

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412