Leth-festival i Kolding

FESTIVAL. Jørgen Leth fejres i Kolding fra den 23. til den 26. september, hvor man blandt andet vil kunne snuse til "Det erotiske menneske".

JoergenLethFestival450

Den 23. til 26. september ser Jørgen Leth-festivalen "Øjeblikke mødes" dagens lys for første gang i Kolding. "Øjeblikke mødes" ser på Leths virke som filmmager, kommentator, musiker og forfatter. Jørgen Leth selv vil deltage i flere af arrangementerne.

Festivalen udsprang af et ønske om, at vise alle Jørgen Leths film, og den er en markering af, at alle Leths film nu er udgivet på dvd.

"Leth er en festival værd, fordi han mestre så meget", siger Jørgen Smidstrup, der er projektleder på "Øjeblikke mødes". "Desuden er han en kunstner, der til stadighed tør og forstår at gå nye veje".

På festivalen vil der være eksklusiv visning af 20 minutter fra Leths nyeste film "Det erotiske menneske", der netop har haft premiere på Toronto International Film Festival. Bagefter vil Jørgen Leth fortælle om arbejdet med filmen. 

Ud over film byder festivalen på koncert med Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig, premiere på Mungo Park Koldings teaterstykke "Lykken i ingenmandsland" baseret på Jørgen Leths lyrik, udstilling af dele af Leths haitianske malerisamling og meget mere.

"Øjeblikke Mødes" er arrangeret med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Se hele programmet på www.lethfestival.dk 

Billetter: www.nicolaibio.dk og www.mungoparkkolding.dk

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Fakta

"Øjeblikke mødes" er et samarbejde mellem Koldings kulturinstitutioner og er opstået på privat initiativ.

Festivalen er en markering af, at alle Leths film nu er udgivet på dvd. Udgivelsen er muliggjort af Kolding-mæcenen Flemming Skouboe, der har finansieret restaureringen og digitaliseringen af filmene, og festivalen er derfor både en hyldest til Jørgen Leth og en hilsen til Flemming Skouboe.

Jørgen Leth Collection på DVD kan købes i Cinematekets Film & Boghandel 

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412