Se Nordisk Råds nominerede film

BIOGRAF. De fem nordiske film, som i år er nomineret til Nordisk Råds Filmpris, præsenteres i Grand Teatret i København fra søndag den 3. oktober.

Submarino_8_Per_Arnesen_h

Thomas Vinterbergs "Submarino" og de fire andre film, der er nomineret til Nordisk Råds Filmpris kan nu ses i Grand Teatret. Foto: Per Arnesen.

"Submarino" er en af de fem film, der er nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2010, og Thomas Vinterbergs film og de fire andre nominerede vises i Grand Teatret i København fra søndag den 3. oktober.

Prisen, der offentliggøres den 20. oktober, er gået til en dansk film tre gange tidligere. Sidste år modtog Lars von Triers "Antichrist" den, og i 2007 og i 2005 vandt henholdsvis Peter Schønau Fogs "Kunsten at græde i kor" og Per Flys "Drabet".

Søndag den 3. oktober præsenteres alle fem nominerede film, og flere af de nominerede instruktører vil være til stede for at introducere filmene. I de efterfølgende dage vises én film dagligt.

  • Thomas Vinterbergs "Submarino" – Danmark
    Søndag den 3. oktober kl. 12.00 / mandag den 4. oktober kl. 17.00
  • Dagur Káris "The Good Heart" – Island
    Søndag den 3. oktober k. 16.00 (Filmen introduceres med en samtale mellem Dagur Kári og Thomas Vinterberg) / tirsdag den 5. oktober kl. 17.00
  • Sara Johnsens "Upperdog" – Norge
    Søndag den 3. oktober kl. 19.00 / onsdag den 6. oktober kl. 17.00
  • Joonas Berghäll & Mika Hotakainens "Miesten vuoro"/"Steam of Life" – Finland
    Søndag den 3. oktober kl. 14.20 / torsdag den 7. oktober kl. 17.00
  • Tarik Salehs "Metropia" – Sverige
    Søndag den 3. oktober kl. 21.30 / fredag den 8. oktober kl. 17.00

Billetbestilling: Grand Teatret, 3315 1611.

Trailere fra de fem film på www.nordiskrådsfilmpris.com

 

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412