I en undseelig lejligheds trøstesløse køkken sidder Monika, en ensom midaldrende kvinde, hvis trætte fysik og nedadvendte mundvige vidner om et liv uden glæde. Som eneste selskab har hun en småsulten flue, som hun ved hjælp af lidt stumper af kødboller langs inderlåret kan få til at betjene sig seksuelt. På den måde har Monika, midt i miseren, egentlig alt, hvad hun har brug for. Hun har lært at indrette sig. Selv om hun ikke er lykkelig, er hun bange for den potentielle forandring, som et andet liv vil betyde. Derfor afviser hun straks en vildfaren nabo, da han fejlagtigt kommer til at gå ind til hende i stedet for til sig selv.
Filmen "Heavy Heads" er instrueret af Helena Frank, der i sommer tog sin afgang fra Den Danske Filmskoles animationslinje med "Heavy Heads". Efter fire og et halvt års afsluttet kreativ skolegang kan Helena Frank nu varme sig ved den flotte udmærkelse, at hendes afgangsfilm er blevet udtaget til Berlinalens kortfilmkonkurrence, Berlinale Shorts, hvor den konkurrerer om den prestigefyldte Gyldne Bjørn.
Den Danske Filmskole har – for at kunne sikre frihed og fokus på elevernes personlige, kunstneriske udvikling – en generel politik om, at elevproduktioner ikke skal deltage i festivaler. For den nyudklækkede animationsinstruktør er deltagelsen i Berlin derfor første skridt ud i verden. Helt uvant er anerkendelsen dog ikke for Frank, da "Heavy Heads" løb med animationstalentprisen ved Odense Filmfestival i august 2010.
"Jeg håber da, at visningen i Berlin kan åbne op for, at andre festivaler bliver interesserede i filmen, så den kan få et liv på festivalscenen. Ellers er visningsmulighederne jo begrænsede for kortfilm," siger Helena Frank med nøgtern realisme.
En historie om ensomhed
At Helena Frank har gjort animationen til sin udtryksform, skyldes ikke en barndommens dyrkelse af Disney eller Miyazaki. Faktisk interesserer hun sig ikke synderligt for animation som sådan.
"For mig ligger det interessante i animationsformatet i, at det kan udfordres og bruges på alverdens måder. Det kan være så ekstremt, men det er i beherskelsen af det ekstreme, det bliver interessant for mig. I 'Heavy Heads' fortæller jeg en historie om ensomhed, som jo er et almenmenneskeligt og velkendt vilkår, men ved at overdimensionere personernes hoveder får filmen en kant, som jeg ikke kunne have opnået i et andet format, og det elsker jeg ved animationen."
Hvad var præcist tanken bag de store hoveder?
"Jeg prøvede at forestille mig en måde at konkretisere det at være fanget i sig selv, og så kom jeg ret hurtigt på det med hovederne. Jeg synes, det indkapsler en form for indesluttethed, hvor man ikke har nogen at dele sine tanker med, og så føltes det naturligt, at hovederne måtte vokse."
Så via karikaturen skildrer du det allermest alvorlige ...
"Netop. For mig er det ikke interessant at lave figurer, der kan alt muligt sindssygt, hvis det ikke er forankret i en form for realisme. Så bliver det bare ligegyldigt."
Animation for voksne – langt igen
Der er åbenlyst ikke meget tju-bang-børnekanal over "Heavy Heads", og selvom der er sket noget med animationsfilm for voksne det sidste halve årti, synes der stadig at være langt igen.
"Da jeg begyndte på Filmskolen for fem år siden, tænkte jeg, at når jeg engang tog min afgang, så måtte der være sket så meget, at det ville være helt normalt at se animationsfilm for voksne i spillefilmformat. Men med enkelte undtagelser står det jo næsten stille," siger Helena Frank. "Det er jo egentlig underligt, når man tænker på, hvor meget vi ser animation i reklamer og computerspil, hvor folk tilsyneladende uden problem accepterer det tegnede. Men med spillefilmen er der en barriere."
Det er da heller ikke nødvendigvis den forjættede signatur som spillefilminstruktør, som Helena Frank navigerer efter:
"Jeg har gået i skole i ni år. Før jeg begyndte på Den Danske Filmskole, tog jeg animationsuddannelsen fra Konstfack i Sverige, så al den skolegang har gjort, at jeg nu bare vil ud at prøve alt muligt. Og jeg glæder mig!"
Artiklen har været bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin FILM (#71, februar 2011)
