Overblik Cannes 2011

CANNES. I år er to af hovedkonkurrencens 20 film danske. Yderligere to danske debutspillefilm og to dansk koproducerede film er inviteret af festivalen, der afholdes fra 11. til 22. maj.

Melancholia-409-photo-by-Ch

Verden går under den 18. maj, når Lars Von Triers "Melancholia" åbner i Cannes.

Onsdag den 11. maj åbner Cannes Festivalen, og den danske deltagelse er i år markant. Lars von Triers "Melancholia" er med blandt hovedkonkurrencens 20 film, og det gælder også Nicolas Winding Refn, der med sin amerikansk producerede "Drive" for første gang melder sig i rækken af Cannes-instruktører.

Yderligere to instruktører er inviteret til at deltage med danske debutspillefilm, Frederikke Aspöcks "Labrador" med en special screening i hovedprogrammet og Rúnar Rúnarssons "Volcano" med en placering i sideprogrammet Directors' Fortnight. Alle fire film får verdenspremiere på festivalen.

To nye spillefilmsinstruktører

Torsdag den 12. maj kl. 13 får den internationale pressen lejlighed til at se danske, men amerikansk filmuddannede, Frederikke Aspöcks "Labrador", der vises som den første af de fire danske film i Cannes. Filmens special screening i festivalens hovedprogram foregår den følgende dag.

I "Labrador" besøger det unge par Stella og Oskar hendes far, kunstneren Nathan, der bor alene med sin hund på en vindblæst svensk ø. Da Stella afslører, at hun er gravid, kommer de to mænd på tværs af hinanden.

Islandske, men dansk filmuddannede, Rúnar Rúnarssons "Volcano" præsenteres fredag den 13. maj kl. 14. "Volcano" udspiller sig i Island med islandske skuespillere. Den stædige og stolte skolepedel, Hannes, bliver pensioneret, og en uventet hændelse får Hannes, der har et anstrengt forhold til sin familie og stort set ingen venner, til at skifte kurs i sit liv. Begge debutspillefilm er blevet til under New Danish Screen-ordningen.

To dansk koproducerede spillefilm

Svenske Ruben Östlunds "Play" og hollandske Urszula Antoniaks "Code Blue" er koproduceret med danske filmselskaber med støtte fra Det Danske Filminstitut. Begge film er udtaget til Directors' Fortnight og vises første gang søndag den 15. maj.

"Play" er et humoristisk og alvorsfuldt studie i menneskelig adfærd, inspireret af virkelige hændelser omkring en gruppe unge drenge, der over et par år begik op mod 70 røverier mod andre børn i det centrale Göteborg. Filmens danske koproducent er Philippe Bober, og klipper er Jacob Schulsinger, der blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole for kun to år siden og allerede har sit navn på to af årets film i Cannes. Han er nemlig også klipper på "Volcano".

"Code Blue" handler om den pligttro sygeplejerske Marian, som tager sig af – og somme tider tager livet af – sine dødsyge patienter. Privat holder hun sig fra andre mennesker, men da hun en dag overværer et seksuelt overgreb fra sit vindue, forandres hendes liv. Filmens danske koproducent er Marie Gade. Den danske lyd- og komponistveteran Kristian Eidnes Andersen står for musikalsk sound design til filmen. Også han optræder to gange i Cannes, da von Triers "Melancholia" nyder godt af hans arrangement og mix af musik og lyddesign.

Melancholia

Onsdag den 18. maj er dagen, hvor Lars von Trier lader verden går under. Den internationale presse får lov at se "Melancholia" kl. 8.30, hvorefter der er internationalt pressemøde kl. 11. Von Trier og hans hold spankulerer op af den røde løber ved samme aftens hvor gallavisning kl. 22.30.

Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg spiller hovedrollerne i von Triers psykologiske katastrofefilm sammen med Alexander Skarsgård, Brady Corbet, Cameron Spurr, Charlotte Rampling, Jesper Christensen, John Hurt, Udo Kier, Stellan Skarsgård og Kiefer Sutherland.

"Jeg er ved at skrive et Director's Statement om 'Melancholia' og jeg har tænkt mig at skrive et meget negativt ét, der fremhæver filmens svage sider. Det føler jeg mig kaldet til. Jeg har muligvis lavet en film, jeg ikke bryder mig om," sagde Lars von Trier til Filmlands Per Juul Carlsen, da han for en måned interviewede von Trier .

"For så godt som resten af verdens filmskabere ville de ord være foruroligende og ildevarslende, måske endda triste. Men ikke i det her tilfælde. De er præcis så dobbeltbundede og selvkontrære, som de skal være, når de kommer fra Lars von Trier," beroliger Juul Carlsen læseren i artiklen, der er indgår i FILM #72, som udkommer den 10. maj, op til festivalstart.

Drive

I Nicolas Winding Refns Hollywood-producerede "Drive" spiller Ryan Gosling fra "Half Nelson" hovedrollen som en Hollywood-stuntmand med et bijob som getaway driver i filmbyens kriminelle underverden. Gosling spiller overfor Carey Mulligan fra Lone Scherfigs "An Education".

"Selv fra de små billeder, som Nicolas Winding Refn viser på sin iPhone, fornemmer man en forførende stemning af pulp, noir og L.A.-sentimentalitet," skriver Eva Novrup Redvall i en artikel om "Drive" i FILM #72.

Dansk version af artiklen om Nicolas Winding Refns "Drive"

Følg med på Det Danske Filminstituts Cannes-website: www.dfi.dk/cannes

Cannes' officielle program i kalenderform

Sideprogrammet Directors' Fortnight i kalenderform

Nyheder fra dfi.dk

/om Cannes 2011

Hvis væggene kunne tale

Hvis væggene kunne tale

15. juni 2011 | Af Eva Novrup Redvall INTERVIEW. Birgitte Stærmose spillefilmdebuterer med multiplot-dramaet Værelse 304, hvor det visuelle udtryk, momentet og en udforskning af intimiteten mellem...
Godt år for dansk film i Cannes

Godt år for dansk film i Cannes

23. maj 2011 | Af Redaktionen CANNES. Nicolas Winding Refn fejrede prisen som bedste instruktør med danskvand og Ryan Gosling på årets festival i Cannes. Og Kirsten Dunst takkede juryen, festivale...
Fra Cannes til Bangkok

Fra Cannes til Bangkok

23. maj 2011 | Af Annemarie Hørsman CANNES. Med triumfen i Cannes har Nicolas Winding Refn slået sit navn fast i den internationale film-superliga, siger Lene Børglum, producer på Refn's næste pro...
Kirsten Dunst: Bedste skuespiller i Cannes

Kirsten Dunst: Bedste skuespiller i Cannes

22. maj 2011 Kirsten Dunst modtog Cannes Festivalens pris som bedste kvindelige skuespiller for sin hovedrolle i Lars von Triers Melancholia. Cannes Festivalens bedste kvindelige skuespiller: Ki...
Direktør tager afstand fra Triers udtalelser

Direktør tager afstand fra Triers udtalelser

19. maj 2011 | Af Redaktionen CANNES. Henrik Bo Nielsen, direktør på Det Danske Filminstitut, tager afstand fra Lars von Triers udtalelser på gårdsdagens pressemøde i Cannes i forbindelse med prem...
Danske kritikere vilde med Melancholia

Danske kritikere vilde med Melancholia

18. maj 2011 | Af Anders Budtz-Jørgensen CANNES. Lars von Triers Melancholia imponerer de danske kritikere, som over en bred kam takker for filmen med mange stjerner. 4, 3, 4, 4, 3, 4 og 3. O...
Danmark og Australien indgår koproduktionsaftale

Danmark og Australien indgår koproduktionsaftale

17. maj 2011 | Af Redaktionen SAMARBEJDE. På filmfestivalen i Cannes lancerer Danmark og Australien en ny koproduktionsaftale på det audiovisuelle område, og allerede her har en flok udvalgte aust...
Kameraet som medspiller

Kameraet som medspiller

17. maj 2011 | Af Nanna Frank Rasmussen CANNES. For Manuel Alberto Claro, fotografen på Lars von Triers Melancholia, der har verdenspremiere på Cannes onsdag den 18. maj, er kameraet en medspiller...
Orla Frøsnapper solgt til 15 lande

Orla Frøsnapper solgt til 15 lande

16. maj 2011 | Af Redaktionen CANNES. Peter Dodd og Gert Fredholms Orla Frøsnapper blev vist første gang for et internationalt publikum i fredags i Cannes. Filmen er nu solgt til mere end 15 lande...
Følg mediernes dækning af Cannes

Følg mediernes dækning af Cannes

16. maj 2011 | Af Jan Fredslund PRESSEKLIP. Få netavisernes Cannes-nyheder i én samlet og konstant opdateret liste. Vi følger alle de væsentligste danske og internationale mediers dækning af filmf...

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412