Kosmorama bliver digitalt

Det første nummer af Det Danske Filmmuseums tidsskrift Kosmorama udkom i 1954. I forordet gøres det klart, at det er henvendt til filmentusiaster og handler om filmkunst. Samtidig afleveres en bredside mod dagbladene i al almindelighed for alene at skrive de kulørte historier fra filmens verden og mod en københavnsk filmanmelder i særdeleshed for at have udtalt, at når han skrev en filmanmeldelse, sørgede han for intet øjeblik at glemme, at det var idioter, han skrev til!

Hermed var grunden lagt til et kvalitativt modspil. Og Kosmorama, der på det seneste er udkommet to gange årligt, har nu rundet 247 numre.

Tidsskriftet udgives af Det Danske Filminstitut i samarbejde med Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, og redaktionen vil nu finde et nyt koncept for både form og indhold.

For få abonnenter

Det Danske Filminstituts områdedirektør for Museum & Cinematek, Lene Halvor Petersen, understreger især to forhold, der ligger bag beslutningen om at nytænke tidsskriftet. Dels et støt faldende antal abonnenter, kun 20-25 private samt godt 100 biblioteker og institutioner abonnerer. Dels at der generelt i dagens danske medier faktisk bedrives filmjournalistik med både baggrund og dybde.

"Der er ingen tvivl om, at Kosmorama er vigtigt for både almindeligt filminteresserede og for læsere med en filmfaglig tilgang. Men sammenholder vi antal abonnenter med produktionsomkostningerne, er det ikke forsvarligt at fortsætte uden ændringer," siger Lene Halvor Petersen.

Det er på tide, vi finder en mere tidssvarende form. Hvordan kan vi nå flere brugere, hvordan kan vi forny målsætningen og indholdet, hvad skal i fokus, og hvem er modtagere? Vi vil tænke os godt om og undersøge, om vi kan genføde Kosmorama i en ny tidsalder på nettet, gratis og tilgængeligt for alle, der søger seriøst indhold om film."

Det sidste trykte nummer af Kosmorama, nr. 248, udkommer til vinter med et tema om de nye tv-serier.