Fyn satser på film

INITIATIV. Kulturregion Fyn og Det Danske Filminstitut har indgået en fireårig samarbejdsaftale, der skal fremme filmtalenter og oplevelser på Fyn. Initiativet har fået titlen "Fyn er film".

Gamle-faergehavn-i-Nyborg_H

Scenen for en fynsk fortælling? Fra den gamle færgehavn i Nyborg. Foto: Hannibal Struckmann

Ti fynske kommuner er gået sammen med Det Danske Filminstitut for at styrke filmindsatsen over for især børn og unge. Det er blevet til en fireårig aftale på årligt 1,83 mio. kr., som skal bruges til at give børn bedre muligheder for at opleve, forstå og skabe film, udvikle fynske filmtalenter samt til at få film bredere ud til borgerne via en række filmevents. 

"Fyn er film" består af fem hovedprojekter:

  • De små børn møder filmen – fynske børnehavebørn får styrket deres muligheder for at opleve, forstå og skabe film gennem filmoplevelser i Børnebiffen, filmpædagogisk kvalificering af deres pædagoger og filmaktiviteter i børnehaven og på biblioteket.
  • Edit 24 – en filmkonkurrence for de 11-14-årige. De unge skal optage film på deres mobiltelefon og klippe filmene online.
  • Give Me Five – et pilotprojekt for udvalgte 8. klasser. Elever og lærere følger et intensivt professionelt filmforløb i 2012/13, som afsluttes med produktion af en kortfilm. Der kobles ekstern evaluering til projektet.
  • Fynske filmfortællinger – vi træner talentet. Her skal filmtalenter udvikle og skabe fire film på baggrund af historier formidlet og fortalt af fynboer på et website.
  • Film for alle – en række folkelige filmevents, der turnerer på Fyn.

"Det er en unik aftale for Fyn, som sikrer, at der vil blive satset seriøst på film. Aftalen betyder, at der nu bliver brugt 7 kroner pr. fynsk borger på film, mod 2,5 kroner før. Det er en stor ting, som betyder, at projekterne har bedre mulighed for at løfte sig," fortæller Jane Roneklint, direktør for Odense Filmværksted.

Fynske filmfortællinger åbner website

Projektet Fynske filmfortællinger – vi træner talentet søsættes netop nu med åbningen af et nyt website. Projektet skal indkredse fortællingen om Fyn fortalt af fynboerne. På websitet inviteres alle fynboer til at bidrage med historier fra deres ø. Historierne skal fungere som afsæt for fire filmproduktioner, der skabes af fynske filmtalenter. Se mere på www.fynskefilmfortaellinger.dk

Kontaktperson på Fynske filmfortællinger – vi træner talentet:
Jane Roneklint, Odense Filmværksted: 

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Fyn er film

Af projektets årlige 1,83 mio. kr. bidrager Kulturregion Fyn med 1 mio. kr. pr. år og Kulturministeriet med 830.000 kr. pr. år.

Det Danske Filminstitut bidrager med koordinering, rådgivning og deltagelse i et fagråd repræsenteret ved Prami Larsen og Ditte Mejlhede, der sammen med repræsentanter fra Kulturregion Fyn og det fynske filmmiljø skal sikre høj kvalitet i projekterne. Desuden har Det Danske Filminstitut støttet udvalgte projekter gennem instituttets støtteordning til filmprojekter for børn og unge.

Med i aftalen er også Odense Filmværksted, Odense Internationale Filmfestival, Syddansk Universitet og FilmFyn.

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412