Trailer til Kapringen

TRAILER. Se de første billeder af Tobias Lindholms "Kapringen", der har dansk premiere den 20. september.

KAPRINGEN

Fragtskibet MV Rozen er på vej mod havn, da det bordes og kapres af pirater i Det Indiske Ocean. Ombord er to danske sømænd, skibskokken Mikkel (Pilou Asbæk) og maskinmesteren Jan (Roland Møller), der bliver taget som gidsler i et kynisk spil om liv og død. For med kravet om en løsesum på millioner af dollars udløses et psykologisk drama mellem den danske skibsreder (Søren Malling) og de somaliske pirater.

Tobias Lindholm har skrevet manuskript og instrueret, og ligesom i debutfilmen "R", der blev filmet på det nedlagte Horsens Statsfængsel, er også "Kapringen" optaget under virkelighedstro forhold: I al hemmelighed filmede holdet i piratfyldt farvand i Det Indiske Ocean på et fragtskib, der tidligere har været kapret, og med en professionel gidselforhandler i en central rolle.

"Kapringen" er produceret af Tomas Radoor og René Ezra for Nordisk Film med støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen kan ses i de danske biografer fra 20. september.

Trailer

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412