Arbejdslegater skal uddeles af Filminstituttet

Tildelingen af arbejdslegater til filmskabere overdrages til Det Danske Filminstitut, der også skal indstille til hædersydelser.

Uffe-Elbaek

Uffe Elbæk

Med kulturminister Uffe Elbæk i spidsen indgik samtlige partier i går aftale om en reform af det statslige kunststøttesystem, så Statens Kunstfond og Statens Kunstråd samles i en organisation.

Opgaven med at tildele filmskabere støtte skal som en del af den ny aftale udskilles fra Kunstfonden og varetages af Det Danske Filminstitut. Hidtil har det været Film- og Scenekunstudvalget under Statens Kunstfond, der har haft ansvaret for at uddele arbejdslegaterne, hvoraf cirka halvdelen gik til filmkunstnere.

"Med reformen viderefører vi de bedste dele af det eksisterende system … Samtidig styrker vi armslængdeprincippet, fagudvalgene oprustes økonomisk, og organisationen bliver mindre topstyret og mere åben. Jeg ser meget frem til at virkeliggøre reformen, som forhåbentlig bliver en gevinst for dansk kunst," siger Kulturministeren.

"Vi kender endnu ikke de præcise detaljer, men er selvfølgelig glade for den tillid, forligskredsen viser os, og jeg er sikker på, at vi vil finde gode løsninger på opgaverne," siger Henrik Bo Nielsen, direktør på Det Danske Filminstitut.

Tildelingen af arbejdslegater til filmskabere lægges ind under Filminstituttet som en ny støtteordning, der skal opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion via arbejdslegater.

Det bliver også Filminstituttet, der fremover indstiller filmkunstnere til hædersydelser. Hædersydelserne erstatter de livsvarige ydelse. Det er resultatet af gårsdagens anden politiske aftale om reform af de livsvarige ydelser.

Den nye Statens Kunstfond etableres pr. 1. januar 2014.

Kulturministeriets pressemeddelelser

Bred politisk aftale om reform af kunststøttesystemet

Politisk aftale om reform af de livsvarige ydelser

Uddrag af aftaleteksten om det nye kunststøttesystem

"Parterne vil med aftalen skabe et kunststøttesystem som er mere gennemskueligt, åbent, dynamisk og tidssvarende end det nuværende, således systemet bliver endnu bedre i stand til at støtte dansk kunst på den bedst mulige måde til gavn for dansk kunst og Danmark."

"Scenekunst. De nuværende 2 udvalg fortsætter, så der fremover er 1 projektstøtteudvalg og 1 legatudvalg. Dog overflyttes støtte til filmskabere fra Statens Kunstfonds Film- og scenekunstudvalg til Filminstituttet. Den overflyttede støtte øremærkes til at skulle gå til at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion via arbejdslegater."

Uddrag af aftaleteksten om livsvarige ydelser

"Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale med Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en reform af de livsvarige ydelser."

"Ydelserne skifter navn til Statens Kunstfonds hædersydelse. Det sker for at understrege at ydelsernes væsentligste betydning er at hædre kunstnere, der gennem en årrække har præsteret kunstværker på højt niveau, der har beriget og bevæget danskerne."

"Som følge af den aftalte reform af kunststøtten adskilles filminstruktører på listen fra teaterinstruktører, scenografer, dramatikere og koreografer, hvilket ligger i naturligvis forlængelse af adskillelsen af film og scenekunst i det nye kunststøttesystem."

"Repræsentantskabet for Statens Kunstfond træffer endelige beslutninger om de hædersydelser på baggrund af indstillinger fra fondens legatudvalg. At repræsentantskabet træffer endelige beslutninger betyder, at tildeling af hædersydelser ikke længere skal formelt godkendes af Folketingets Finansudvalg. For hædersydelser på filmområdet træffer repræsentantskabet beslutning på baggrund af en indstilling fra Filminstituttet."

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Kontakt

Henrik Bo Nielsen

Administrerende direktør for Det Danske Filminstitut

Telefon: 3374 3501 / 4034 9996
E-mail:

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412