Klovn betaler støtten tilbage

ØKONOMI. "Klovn – the Movie" ser ud til at blive den første danske film siden "Italiensk for begyndere", der betaler hele sin filmstøtte tilbage.

klown

Casper Christensen og Frank Hvams pinligheder i Jylland har været en historisk publikumssucces. Økonomisk har filmen også klaret sig så godt, at den nu begynder at betale sin filmstøtte tilbage til staten.

I alt har "Klovn – the Movie" betalt 3.652.778 kr. tilbage ud af en samlet støtte på 4.900.000. Det forventes, at filmen vil tjene nok til at betale det samlede støtte-beløb tilbage inden for de næste år.

Hvis det sker, er det første gang siden 2002, hvor "Italiensk for begyndere" to år efter premieren havde betalt hele sin støtte tilbage. Lone Scherfigs Dogme-film var støttet med 3.220.000 kr.

Klown

"Klovn – the Movie" – eller "Klown", som den er kommet til at hedde i USA – har amerikansk premiere 27. juli, men filmen bliver allerede nu vist for en udvalgt skare i Guds eget land. Der går rygter om, at "Simpsons" skaber Matt Groening vil være blandt gæsterne til en lukket visning i Los Angeles. Samme Matt Groening har netop fortalt i et interview til tv-sitet Zap2it, at han har bestilt hele tv-serien på dvd.

Warner Brothers og Todd Phillips, produceren bag bl.a. "Tømmermænd i Las Vegas", er ved at give filmen nyt liv i form af en amerikansk genindspilning.

Amerikansk Green Band Trailer

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Tilbage-betaling

Når en films producent har tjent sine investeringer hjem plus 15 % begynder de, at dele overskuddet med andre investorer som tv-stationer og senere også med Filminstituttet.

De tilbagebetalte støttemidler bliver brugt til at støtte nye projekter.  

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412